Nicecream – sådan opnår du den perfekte konsistens

Nicecream toppet med karamelsauce
Udskriv
Sådan laver du den perfekte bananis
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
5 min
Tid i alt
25 min

Sådan laver du den perfekte bananis - cremet og fast som soft-ice - med intet andet end bananer !

Antal: 2 personer
Ret: Dessert, Morgenmad
Keyword: Banan, Blender
Ingredienser
  • 4-5 store frosne, modne bananer (øko for den bedste smag)
  • En sjat vand / plantemælk
Fremgangsmåde
Forberedelse
  1. Skræl dine modne bananer og frys dem ned natten over i en bøtte eller pose (mindst 6 timer, hvis du fryser dem ned hele).

Nicecream
  1. Læg de frosne bananer på et skærebræt og lad dem optø ved stuetemperatur 10-15 minutter til overfladen bliver blød. Brug en skarp brødkniv til at skære bananerne i skiver.

  2. Find din blender frem og dæk bunden med en sjat vand eller plantemælk (prøv kokosmælk!) og smid bananerne oveni. Tænd din blender og skrab siderne af blenderglasset ned med en dejskraber - tag evt. låget af (medmindre det går for vildt for sig) for at gøre det nemmere at skrabe siderne ned. Fold forsigtigt siderne ind over midten, når isen begynder at blive ensartet. Skru op for hastigheden et par sekunder til sidst, til du har en lækker cremet og ensartet nicecream.

    Se min video for demonstration.

Nicecream – den helt rigtige softicekonsistens

Her viser jeg dig, hvordan du laver den perfekte bananis – kun bestående af bananer. Det er, hvad mange har valgt at kalde nicecream !

Nicecream har været lidt af en trend på Instagram de seneste par år, og jeg lægger da også ret tit billeder op af min lækre, cremede og luftige bananis.

Jeg ser tit folk “fejle” ved at komme alt for meget væske i, og dette ender ud i noget nærmere en smoothie end en reel is.
Så nu har jeg sat mig for at lave en video som viser jer præcis, hvordan jeg laver min helt perfekte bananis. Cremet og luftig i konsistens – akkurat lige som softice. Blot endnu bedre (og sundere!), hvis du spørger mig.

Sådan laver du den perfekte nicecream

Anbefaling af blender – den bedste blender til nicecream

Jeg bliver tit spurgt om navnet på min blender. Blenderen jeg bruger i videoen er en Wilfa og modellen hedder vidst 1200. Det er en ældre sag, og den står nu hjemme i min mors kælder og samler støv. Jeg har undersøgt markedet for jer og fundet en nyere, men stadig prisvenlig, version af blenderen, og den kan bl.a. købes her hos Highonlife (affiliate-link*) til kun knap 700kr.

I mellemtiden har jeg nemlig anskaffet mig en endnu kraftigere blender (kald mig bare blender-nørd), som kan ses i aktion i min mundsavls fremkaldende video nedenfor. Den er af mærket RAW og er et billigere alternativ til den populære Vitamix. RAW-blenderen har hele 2 hestekræfter og den trinløse hastighedsregulering er et must i min bog. Jeg anbefaler den kraftigt til dig, der vil oppe dit nicecream-game for billigere penge, da den laver den mest cremede og lækre nicecream på næsten ingen tid. Prisen ligger lige under de 1500,- kr (modsat Vitamix, som ligger omkring de 5-7000,- kr), og kan fx købes her hos KitchenOne.dk (affiliate-link* – den viste model er nyere og endnu kraftigere end x1500 modellen, jeg selv ejer, og som nu er udgået). Blenderen kommer ligeledes med en stav, som er perfekt til at mase ingredienserne ned mod klingen imens man blender. Man slipper derfor for madrester i loftet samt at skulle stoppe og starte blenderen flere gange undervejs (yass!). Den er indtil videre klart den bedste blender, jeg har brugt til formålet.

Når jeg engang får råd, skal jeg dog helt sikkert ud og investere de ekstra penge i en Vitamix (affiliate-link*). Med statements som “verdens bedste blender”, og “kan forvandle nødder til det blødeste nøddesmør”, kan sundhedsnørden i mig simpelthen ikke andet. Jeg bruger gerne min blender flere gange dagligt, så i sidste ende må det være pengene værd. Det er i hvert fald, hvad jeg bilder mig selv ind. 😅

Har du ikke en blender, kan en foodprocessor også sagtens bruges. Jeg vil klart anbefale dig at bruge en kraftig en af slagsen, som kan tåle at blende frosne fødevarer over længere tid. Køkkenmaskiner fra hhv. Kitchenaid og Magimix (affiliate-links*) er nogle af de bedste på markedet.

Sikkerhedsmæssige hensyn

NB: Af sikkerhedsmæssige årsager råder jeg selvfølgelig ikke til at tage låget af din blender, lige som jeg gør i videoen.
Brug i stedet det lille hul i toppen af blenderen eller skrab siderne ned af flere omgange (sluk blenderen ind imellem).

Vælger i at tage låget af som jeg, er det på eget ansvar ! Jeg vil dog sige, at jeg har gjort det flere gange med min blender, uden at der er sket noget. Jeg sørger dog altid for at starte med at have låget på, når jeg tænder for blenderen. Så undgår jeg bananstykker i loftet. Ligeledes skraber jeg altid meget forsigtigt langs blenderglassets kant – aldrig ind i nærheden af klingen. Mit sidste tip er at køre blenderen på højt mulige hastighed, da den ellers kan risikere at brænde sammen.

Is til aftensmad?!

Spis den som morgenmad, frokost, dessert, ja sågar aftensmad – for denne is er sund og nærende og kan spises hele døgnet rundt. Top den fx med frisk eller tørret frugt eller giv den et sprødt crunch med min banan og kokos granola. Og hvis du rigtig vil “synde” (på den sunde men gode måde!), kan du jo servere den til min sunde bønne-brownie og overhælde den med min lynhurtige karamelsauce, som ikke tager meget mere end 2 minutter at røre sammen. Okay, nu skal jeg nok styre mig.

God fornøjelse og velbekomme.

– Jeg elsker at høre fra jer, når i giver jer i kast med mine opskrifter. Find mig på Instagram og Facebook @planteaederen, og #-tag mig i jeres kreationer eller skriv en kommentar i kommentarfeltet her på siden. Kommentarfeltet findes nedenfor, lige under opskriften. Her har du samtidig muligheden for at give opskriften stjerner fra 1-5. Din stemme er med til at udbrede det grønne budskab. Af hjertet tak !💚

* Affiliate Disclaimer: enkelte links i artiklen er affiliate-links (reklame-links), hvilket betyder, at jeg modtager en mindre procentdel af salgene via det link. Dette har dog ingen indflydelse på mine meninger og holdninger til nævnte produkt, som altid vil være 100% mine egne. Tak for jeres forståelse og for al jeres støtte og opbakning gennem tiden.
Læs mere om min brug af affiliate-links i min reklamepolitik.

Tagget , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

11 tanker om “Nicecream – sådan opnår du den perfekte konsistens

  1. Hvor meget larmer Raw blenderen? Jeg har netop købt ny blender, men jeg kan ikke holde ud at bruge den, da den simpelthen larmer så meget, at jeg er nervøs for, at naboen kommer og banker på!

    1. Hej Christine.

      Ligesom de fleste andre kraftige blendere, larmer den en del – særligt når der blendes ved max hastighed og der bruges frosne eller hårde ingredienser som fx nødder og isterninger. Det tror jeg simpelthen ikke, man kan komme udenom. Det skulle måske lige være, hvis man investerer i et “støj-cover”, men hvor godt de virker ved jeg ikke.
      Den værste larm varer dog typisk kun et øjeblik, indtil ingredienserne er pulveriseret, og blendningen kører glat. Min erfaring er, at jo kraftigere blenderen er, jo kortere tid skal der blendes og jo mindre larmer den.

      Mine naboer har (7-9-13) endnu ikke været og banke på – selv ikke når jeg laver nøddesmør af ristede nødder. Om det skyldes tykke vægge, eller at jeg har mig et par virkelig høflige og overbærende naboer, skal jeg ikke kunne sige.

      Jeg håber det var svar nok på dit spørgsmål.

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

  2. […] Nicecream – sådan opnår du den perfekte konsistens […]

  3. […] Foruden at kunne hakke fødevarer til uigenkendelighed, kan den også bruges til at lave den perfekte nicecream (den nok sundeste is i verden baseret på frosne bananer) og hjemmelavet nøddesmør (slut med at […]

  4. […] Har du ikke allerede stiftet bekendskab med nicecream, synes jeg helt sikkert du skal læse min guide til den perfekte nicecream. Nicecream er sund is lavet på bananer, der kan spiser til morgen, middag og aften med god […]

  5. […] bananer, kan du sagtens fryse dem ned, så du har til en anden gang (eller brug dem istedet til en lækker omgang nicecream). Tø dem blot op i køleskabet natten over og brug dem i dine bananbrød dagen derpå. Bonus tip […]

  6. […] Bevares – en trykkoger er en stor gryde, som fylder en del. Men så får man altså også en hel masse forskellige funktioner forærende, da den kan både stege, koge, dampe og koge under tryk. Selv har jeg tænkt mig at smide min gamle suppegryde ud, da trykkogeren er blevet min nye bedste ven i køkkenet. Trykkogeren er uden tvivl investeringen værd. Jeg har gennem mine 3 år som veganer aldrig følt, at jeg manglede en ekstra køkkengadget. Faktisk anede jeg ikke, hvad trykkogeren var. Men nu, efter at have prøvekørt nævnte trykkoger, kan jeg slet ikke forestille mig mit liv uden. Jeg bruger den hver dag – som i flere gange om dagen. Det er lige før, jeg vil sige, at den er mere vigtig for mig end en blender eller foodprocessor. Og jeg er altså lidt af en blender-nørd (det kan du læse mere om i min opskrift på den perfekte nicecream). […]

  7. […] chiagrød, anbefaler jeg derfor, at man kun bruger kokosfedtet og gemmer vandet til smoothies eller nicecream, da man ellers kan risikere at grøden skiller. Den er i den dyrere ende, hvad angår kokosmælk, […]

  8. […] til dommer over. Jeg bilder mig selv ind, at det er sundere, for så kan jeg hælde det over min nicecream med god samvittighed 😅 Dog er det blevet bevist, at kokossukkeret ikke påvirker […]

  9. Ville gerne at du skrev dine opskrifter i teksten, fremfor video alene – det er simpelthen for langsommeligt 😉

    1. Hej Manett.
      Øv, det er jeg da ked af at høre.
      Det skal lige siges, at jeg kun har 2 opskrifter, hvor der ikke hører tekst med – denne og mine oliefrie kartoffelbåde. Jeg syntes simpelthen, det var unødvendigt at lave en opskrift, hvor den eneste ingrediens er “bananer”.
      Når det kommer til bananis (eller “nicecream” som det også kaldes) er det fremgangsmåden der, efter min mening, er den vigtigste, og jeg ville rigtig gerne have mulighed for at vise, præcis hvordan jeg opnår en perfekt is, der ikke er for tynd og vandet. Derfor lavede jeg en video, istedet for tekst.
      Men tak for din kommentar – jeg har nu inkluderet en lille tekst til opskriften også. 🙂