Den perfekte tilberedning af bønner
Døjer du også med oppustet mave, fordøjelsesbesvær, prutter, bøvser og ubehag, når du spiser bønner og andre bælgfrugter? Tell me about it. Jeg har prøvet det hele, og det er ikke spor sjovt.
Det er først efter, jeg er begyndt at tilberede og koge bønnerne korrekt, at jeg for alvor har kunnet vinke farvel til mine værste fordøjelsesproblemer relateret til bønner. Det gyldne svar skulle nemlig vise sig at ligge i den helt korrekte tilberedning af bønnerne. Men hvordan er det lige, man opnår den helt perfekte tilberedning af bønner? Og hvorfor bør vi overhovedet spise flere bønner og bælgfrugter? Det kan du læse meget mere om i følgende artikel.
Veganerens bedste venner – derfor skal du spise bønner
Bønner og bælgfrugter er veganerens bedste venner. Faktisk burde vi alle have et godt forhold til bønner, hvad end vi betegner os selv som planteædere, kødelskere, eskimoer eller havenisser. Bønner er nemlig propfyldt med næring, og de har gennem årtusinder været en uundværlig kilde til ikke kun sund men også billig og bæredygtig føde for store dele af verden. Bønner og bælgfrugter er rige på planteproteiner, B-vitaminer, antioxidanter, mineraler så som jern, calcium og zink og opløselige fibre, som er guf for vores tarme, hjerte og overordnede helbred. Vi gør altså klogt i at få endnu flere bønner indenbords, hvis vi vil passe ekstra godt på vores ve og vel.
Fejlagtigt dårligt ry
Alligevel er det langt fra alle, som har et godt forhold til disse lækre små næringsbomber. Måske du har stiftet bekendskab med den engelske børnesang, som klart og tydeligt sætter ord på problematikken:
“Beans, beans, the musical fruit.
The more you eat, the more you toot, The more you toot, the better you feel.
So let’s eat beans with every meal!”
Bælgfrugter har nemlig fået et rigtig dårligt ry særligt i den vestlige del af verden, fordi de har en tendens til at sætte ild i en vis legemsdel og give fordøjelsesbesvær. Det resulterer i, at rigtig mange vælger at skære ned på deres indtag eller helt at undgå dem. Det er en super ærgerlig udvikling, fordi man netop går glip af bønnernes mange gode egenskaber.
Selv har jeg haft mine udfordringer med bønner og bælgfrugter generelt. Mavesmerter, ubehag, fordøjelsesproblemer, luft i maven og oppustethed. Så slemt at jeg til tider lignede en gravid i 8. måned og måtte smide mig på sofaen i fosterstilling af bar smerte. Det lyder måske voldsomt, men det var nu engang sådan, virkeligheden var. Det resulterede i, at jeg netop valgte helt at undgå dem.
Bælgfrugter indeholder lektiner, fytinsyre og ufordøjelige oligosakkarider
Årsagen skulle vise sig formentlig at ligge i bønnernes indhold af lektiner. Lektiner er en gruppe af proteiner, som findes i planter, og som kan have en forgiftende virkning på dem, der spiser dem. Derudover indeholder bønner fytinsyre, som hæmmer kroppens evne til at optage bestemte næringsstoffer. De spiller således en vigtig rolle i planters forsvarsmekanisme, så de undgår at blive spist. Af disse grunde kaldes lektin og fytinsyre af nogle for antinæringsstoffer. Og som om det ikke var nok, er bønner og bælgfrugter rige på oligosakkarider, som er en gruppe af ufordøjelige fibre. Disse fordøjes hovedsageligt gennem fermentering i tyktarmen, som helt naturligt skaber luft = oppustethed. Derfor er lidt luft i maven, når man spiser bælgfrugter, altså helt naturligt. Det er en udspilet mave, smerter, opkast og diarré derimod ikke.
Tilberedes og koges bønner, linser og ærter forkert eller ufuldstændigt, kan disse stoffer gå ind og skabe et mindre kaos i vores mave og tarmsystem, særligt hvis vores fordøjelse i forvejen er komprimeret. Det er altså fuldstændig essentielt at være omhyggelig med sin tilberedning og ikke mindst kogning af bønner, hvis man vil undgå de negative følger, der kan opstå, når vi spiser dem.
Få svaret på dine bønner – den perfekte tilberedning af bønner og bælgfrugter
Kan du nikke genkendende til ovenstående udsagn? Her får du mine bedste tips til den perfekte tilberedning af bønner, så du kan få en endnu bedre bønne-fordøjelse. Jo bedre vi fordøjer bønnerne, jo større udbytte får vi af alle de gode næringsstoffer og sundhedsfremmende egenskaber, som de indeholder og besidder.
Særligt ét tip har været fuldstændig fundamentalt på min vej til en bedre fordøjelse af bønner, linser og andre bælgfrugter. Tippet som har gjort, at jeg nu endelig har vinket farvel til mine allerværste bønnemareridt – og samtidig sparet mig mange timer i køkkenet. En tilberedningsmetode til at koge bønner, som endnu ikke er særlig udbredt herhjemme, men det håber jeg at kunne lave om på med denne artikel ! 💪
Korrekt tilberedning af bønner, linser og kikærter – trin for trin
En korrekt tilberedning af bønner og andre tørrede bælgfrugter består af 3 trin: iblødsætning, skylning og kogning. Alle 3 trin er nødvendige, hvis man vil reducere indholdet af lektiner og gøre bønnerne lettere at fordøje, men selvfølgelig vigtigst af alt at forkorte kogetiden. Du har måske hørt, at det ikke er nødvendigt at iblødsætte linser. Det er på sin vis også rigtigt nok, da de i forvejen ikke kræver en særlig lang tilberedning. Men vil du være på den sikre side, kan det altså være en god idé at gøre det alligevel. De tre trin lyder som følger:
-
1. Iblødsætning
Udblødte kidneybønner Du kender sikkert allerede dette trin, da det ofte står skrevet på posen. Typisk anbefales det, at bønnerne iblødsættes 10-12 timer, men har du tid, kan du med fordel øge dette til 12-24 timer. Iblødsætningen er med til at trække en stor del af lektinerne og fytinesyren ud af bønnerne, som gør dem lettere for vores mave at fordøje. En anden bonus er selvfølgelig, at kogetiden reduceres markant.
Sådan gør du: sæt bønnerne i blød inden du går i seng om aftenen eller om morgenen, inden du går ud ad døren. Så er du klar til næste step, når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Hæld bønnerne i en stor skål og dæk dem godt med vand, gerne i hvert fald 3-5 cm, og lad dem stå på køkkenbordet. Nogle foretrækker at tilsætte fx æblecidereddike eller natron til vandet, fordi det eftersigende skulle blødgøre skallen yderligere.
OBS: lader du bønnerne udbløde mere end 12 timer, er det en god idé at skifte vandet og skylle bønnerne en enkelt gang undervejs, da de ellers vil begynde at fermentere.
-
2. Grundig skylning samt kassering af iblødsætningsvandet
Det er nu lykkes os at fjerne de værste giftige antinæringsstoffer. Men hvor er de blevet af? Korrekt – de svømmer rundt i udblødningsvandet. Iblødsætningsarbejdet nytter altså ikke rigtig noget, hvis ikke man samtidig kasserer vandet og skyller bønnerne grundigt under rindende vand. Udblødningsvandet skal altså ikke gemmes, og det kan ikke bruges som aquafaba til fx at lave sin egen mayo.
Sådan gør du: hæld de udblødte bønner over i en passende størrelse sigte og skyl dem grundigt med rindende vand, indtil vandet er klart og det værste skum og bobler er væk. Brug herefter et par minutter på at fjerne eventuelle ødelagte eller uspiselige bønner dvs. bønner, der fx flyder ovenpå, ikke har suget vand eller som har en helt anden farve eller udseende.
-
3. Kogning under tryk eller langtidskogning
Her kommer så det gyldne tip, som har været fuldstændig afgørende for min fordøjelse af bønner (eller mangel på samme) – trykkogeren.
Bønner i trykkogeren Den helt perfekte kogning af bønner kan, efter min mening, kun opnås med en trykkoger. Bum basta. Det er både svært og tidskrævende at nå en fuldstændig tilberedning i en almindelig gryde. De anbefalede kogetider, som står beskrevet på posen er, efter min erfaring, ofte misvisende og alt for korte. Dette gælder især kikærter og store bønner som hvide bønner, kidney-, pinto- og limabønner. Bønner og andre bælgfrugter skal som hovedregel koges, til de er fuldstændig udkogte. De skal være så møre, at de nemt og ubesværet kan moses mellem to fingre. Bønner “al dente” og med bid i er altså ikke en god idé, ønsker man at optimere fordøjelsen og undgå maveproblemer og luft i maven.
Trykkogeren arbejder under tryk, hvilket vil sige, at temperaturen kommer over de 100 grader (typisk 120°C). Dette resulterer i en markant reducering af kogetiden men også en meget mørere bønne. Dét er vores mave (og tænder) rigtig glad for!Trykkogeren sørger altså ikke kun for en fuldstændig perfekt tilberedning. Den skærer samtidig også kogetiden helt ned til godt 1/3-del af den tid, der normalvis bruges i en almindelig gryde. Den er derfor fuldstændig uundværlig for dig, som gerne vil spise endnu flere bønner, men som ikke har tid til at våge over komfuret i flere timer – og som gerne vil spare en hulens masse penge i det lange løb! Og hvem vil ikke gerne det?
Man siger faktisk, at hele iblødsætningsprocessen kan springes over, hvis bønnerne koges i en trykkoger. Det har jeg ikke selv erfaring med, og har man problemer med fordøjelsen, vil jeg anbefale at man fortsat iblødsætter sine bønner før trykkogningen. For optimal fordøjelse, kan man ligeledes vælge at tilsætte et lille stykke Kombu tang til kogevandet, da det skulle hjælpe med at neutralisere de sværtfordøjelige oligosakkarider i bønnerne. Som bonus tilføjer det en masse dyb umami smag samt gode og sunde mineraler. Du kan læse meget mere om Kombu, samt hvordan man får mest muligt smag frem i bønnerne i min artikel “Undgå kedelige bønner – sådan koger du de lækreste bønner!“Sådan gør du: smid de udblødte og skyllede bønner i trykkogeren, dæk med vand og tilsæt eventuelt smagsgivere og Kombu. Følg instrukserne, der fulgte med din trykkoger, og kog bønnerne til de er helt møre. Tilberedning samt kogetid afhænger af mange forskellige faktorer: typen af bønne, friskheden på bønnerne, mærket af trykkoger samt valg af program. Der er altså ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man tilbereder bønnerne i trykkogeren. Prøv dig frem. Typisk er 30-40 minutters trykkogning rigeligt til at koge de fleste typer bønner helt møre. Er bønnerne umulige at koge møre, har de højst sandsynligt været for gamle og bør kasseres.
-
Kogevand: “skal kogevandet kasseres?”, “kan jeg bruge kogevandet som aquafaba?” er nogle af de spørgsmål, jeg får. Der er mange delte meninger om emnet. Nogle mener, at kogevandet er giftigt; andre mener, det bør gemmes, da det indeholder mange mineraler. Jeg er af den overbevisning, at kogevandet IKKE er giftigt, da lektinerne inaktiveres, og at det derfor sagtens kan bruges og indtages. Det er i hvert fald hvad jeg (og mange andre) har gjort gennem mange år. Men jeg vil råde dig til at bruge din sunde fornuft; får du ondt i maven af kogevandet, eller vil du bare være på den sikre side, så lad da endelig vær’.
Jeg har ikke selv erfaringer med at bruge kogevandet som aquafaba, men jeg har modtaget flere beskeder fra jer derude, som skriver, at I har brugt kogevandet fra fx kikærter som aquafaba med succes. Kogevandet skal måske blot koges eller reduceres lidt ind før, det er tykt nok til formålet. Igen; prøv dig frem. -
Salt: mange er i tvivl om, hvorvidt de skal tilsætte salt til kogevandet. Salt giver mere smag til bønnerne, men vælger man at tilsætte salt, skal man være opmærksom på, at det kan forlænge kogetiden og bevirke, at bønnerne måske aldrig bliver ordentligt møre. Dette er dog typisk kun tilfældet, hvis man bruger en almindelig gryde til at koge sine bælgfrugter. Bruger man en trykkoger i stedet, er salt dog ikke noget problem. Selv tilsætter jeg altid salt, når jeg koger bønner og bælgfrugter, da det tilføjer en masse smag.
-
Syre: også syre som fx fra tomatprodukter bør undgås under kogningen, da disse ligeledes kan forhindre bønnerne i at blive ordentligt møre. Kog bønnerne separat og tilsæt dem først herefter den tomatholdige ret.
Hvilken trykkoger anbefaler du?
Selv bruger jeg en trykkoger af mærket Tefal. Den bryster sig af sine mange sikkerhedsmekanismer, og er tilmed en af de absolut billigste på markedet, hvilket jeg selvfølgelig ikke klager over. Den har en kapacitet på hele 6 liter og kommer med en tilhørende dampkurv, så man kan slå to fluer med et smæk. Hvis du er interesseret i nævnte trykkoger, kan den fx fås her hos KitchenOne.dk (affiliate-link*). Læs mere om min brug af affiliate-links i min reklamepolitik.
Bevares – en trykkoger er en stor gryde, som fylder en del. Men så får man altså også en hel masse forskellige funktioner forærende, da den kan både stege, koge, dampe og koge under tryk. Selv har jeg tænkt mig at smide min gamle suppegryde ud, da trykkogeren er blevet min nye bedste ven i køkkenet. Trykkogeren er uden tvivl investeringen værd.
Disclaimer: Jeg er ikke sponsoreret eller betalt af Tefal for at sige dette. Jeg har selv købt og betalt min trykkoger, og er hverken blevet sendt den gratis eller bestukket for at sende en god anbefaling deres vej.
Hvorfor købe en trykkoger?
Hvis du ikke er sikker på, om en trykkoger er investeringen værd, har jeg efter opfordring dedikeret en hel artikel til netop det. Trykkogeren kan nemlig meget mere end bare at koge bønner. Trykkogeren er i særdeleshed genial til dig, som går op i miljøet, og som gerne vil spare kostbar tid og penge i køkkenet. Stod det til mig, burde trykkogeren være standardudstyr i ethvert køkken – det grønne og veganske køkken i særdeleshed. Hvis du vil vide hvorfor, kan du læse min artikel: “10 gode grunde til at købe en trykkoger“.
Jeg håber, du kan bruge disse tips til tilberedning af bønner, og at de vil hjælpe dig lige så meget, som de har hjulpet mig.
Lad os fremover lade gasudslip være en sag for brandfolk !
Her får i en printervenlig version, skulle i have lyst til at hænge den op på køleskabet.
Rigtig mange døjer med oppustet mave, tarmbesvær, prutter, bøvser og ubehag, når de spiser bønner og andre bælgfrugter. Problemet skyldes meget ofte en forkert tilberedning og ufuldstændig kogning af bønnerne. Prøv disse simple tips til perfekt tilberedning af bønner, linser og kikærter, så du kan få en mave i absolut topform.
- 200 g tørrede bønner, linser, ærter* (fx kidneybønner, grønne linser eller kikærter)
- Vand
- Evt. natron/æblecidereddike
- Div. smagsgivere
-
Sæt bønnerne i blød inden du går i seng om aftenen. Så er du klar til næste step, når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen.
-
Hæld bønnerne i en stor skål og dæk dem godt med vand (gerne 3-5 cm) og lad dem stå på køkkenbordet. Nogle foretrækker at tilsætte fx æblecidereddike eller natron til vandet, fordi det eftersigende skulle blødgøre skallen yderligere.
-
Hæld de udblødte bønner over i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand, indtil vandet er klart og det værste skum og bobler er væk. Brug gerne et par minutter på at fjerne eventuelle ødelagte eller dårlige bønner (læs afsnit 2).
-
Smid de udblødte og skyllede bønner i trykkogeren, dæk med vand og tilsæt eventuelle smagsgivere. Følg instrukserne, der fulgte med din trykkoger, og kog bønnerne til de er møre.
Tilberedning samt kogetid afhænger af mange forskellige faktorer: typen af bønne, friskheden på bønnerne, mærket af trykkoger samt valg af program. Der er altså ikke noget endegyldigt svar på, hvordan og hvor længe bønnerne skal koges i trykkogeren. Prøv dig frem. Typisk er 30-40 minutter rigeligt til de fleste typer bønner.
-
Dæk bønnerne med rigeligt vand, tilsæt eventuelle smagsgivere (undlad salt) og bring gryden i kog.
-
Skru ned for blusset og lad bønnerne simre under låg. Hold øje undervejs, så bønnerne ikke koger over.
-
Kog bønnerne efter anvisningen på pakken (gerne længere,h hvis du har tid), eller indtil bønnerne er så møre, at de let kan moses mellem to fingre.
-
Smag bønnerne og kogelagen til med salt (kogelagen er ikke giftig), og lad gerne bønnerne hvile en halv times tid i kogelagen efter endt tilberedning. Bønnerne er nu klar til brug.
-
Hæld kogelagen fra (tip: gem den og brug den fx som bouillon) og brug bønnerne direkte i din madlavning eller opbevar dem i en lufttæt beholder på køl. Bønnerne holder sig typisk friske 3-5 dage på køl eller endnu længere på frys. Hvis du vil undgå at bønnerne tørrer ud, kan du fint opbevare dem i kogelagen.
Bønnerne er nu færdigkogte og klar til at blive spist direkte eller smidt i en chili-sin-carne, bolognese eller anden gryderet.
*Jeg vil anbefale, at man undgår at bruge trykkogeren til tilberedning af bælgfrugter, der koger meget ud - dvs. fx røde linser og gule ærter, da disse har en tendens til at brænde fast i bunden. Brug i stedet en almindelig gryde til dette formål.
* Affiliate Disclaimer: enkelte links i artiklen er affiliate-links (reklame-links), hvilket betyder, at jeg modtager en mindre procentdel af salgene via det link. Dette har dog ingen indflydelse på mine meninger og holdninger til nævnte produkt, som altid vil være 100% mine egne. Tak for jeres forståelse og for al jeres støtte og opbakning gennem tiden.
Læs mere om min brug af affiliate-links i min reklamepolitik.
Hej!
Min plan er: En trykkoger snart , en som din, men 4 l. -Men jeg er lidt bekymret for skum, der evt sprutter ud?
Jeg plejer at iblødsætte 500 g ( kikærter eller sorte bønner eller sojabønner), ca 1200. g efter iblødsætning og kogning, til portions opdeling til fryseren.
Jeg plejer at skumme af, men særligt sojabønner skummer meget- Er den (skum-tæt) eller har du erfaring med sojabønner i trykkogeren.
Og- Jeg har smugkigget i brugermanualen. Men jeg har endnu ikke fundet ud af om låg og pakning må komme i opvaskemaskinen, tror du der sker noget ved det?
Tak for en god artikel
Venlig hilsen
Jan
Kære Jan.
Trykkogeren lukker helt tæt, og man skal derfor ikke være nervøs for skum der sprutter ud eller koger over. Det er bl.a. derfor, den er så skidesmart!
Dog skal man være obs. på ikke at fylde trykkogeren for meget – særligt med bælgfrugter, netop fordi de skummer og svulmer op. Der står i brugsvejledningen på trykkogeren (i hvert fald min fra Tefal), hvor meget trykkogeren må fyldes med diverse madvarer. Jeg mindes, at det er 1/3 trykkogeren må fyldes med bælgfrugter, men hæng mig ikke op på det.
Af den grund har jeg selv valgt at købe trykkogeren på 6 L, så jeg ikke får problemer med at koge store portioner.
På Tefals hjemmeside (https://www.tefal.dk/Kogegrej/Trykkogere/SECURE-5-SS/p/7114000481) står, at gryden tåler opvaskemaskine men ikke låget, desværre. Det må være noget med mekanismerne i låget, der ikke kan tåle det.
Dog vil jeg sige, at den er utrolig nem og hurtig at rengøre i hånden, da det som regel kun er damp (eller lidt skum fra bønnerne) som når at ramme låg og pakning.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at vende tilbage til mig igen 🙂
De bedste hilsner
Maria
Hvad med at bruge bønner og lign. fra dåse, de skulle jo være færdig tilberedte?
Dog sikkert en lidt dyrere løsning.
Hej Rasmus.
Jeg ser ingen grund til at trykkoge bælgfrugter fra dåse, da de (som du selv nævner) jo netop er færdigtilberedte. Hvis man ikke har tid og overskud til selv at udbløde og koge sine bælgfrugter, er bønnerne på dåse et glimrende alternativ – men da vil der ikke være den store gevinst at hente ved at bruge trykkogeren. Så kan man ligeså godt bare bruge en alm. gryde. Har man til gengæld tiden og overskuddet til at lave dem selv fra bunden af, er trykkogeren fantastisk til formålet, fordi den både er tids- og energibesparende, og bælgfrugterne desuden kan blive lettere at fordøje for nogen.
Det er (som du igen selv nævner) desuden også en meget dyrere løsning at bruge bønner fra dåse. Så hellere udbløde og tilberede en stor portion tørre bælgfrugter (som kan købes i større mængder til billigere penge end dem på dåse) i trykkogeren, og fryse dem ned i mindre portioner, så man altid lige kan smide dem i en gryderet m.m.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.
De bedste hilsner
Maria
Hejsa.. tak for gode råd til korrekt tilberedning af bønner og linser 🙂 der er noget der altid undre mig – jeg er ikke den store bønne kok, så aner ikke hvorfor skallen af bønnerne på nogle slipper efter iblødsætning ? Det samme gælder for kikærter? Jeg står der med en kæmpe portion og er nød til at smutte dem og det gider jeg ikke er der en vej udenom eller hvad gør jeg forkert ? Tak og med venlig hilsen Louise 🙂
Hej Louise.
Det glæder mig, at du kunne bruge min artikel.
Jeg har ikke selv oplevet, at bælgfrugterne mister skallen efter iblødsætning – kun efter kogning. Hvorfor ved jeg simpelthen ikke. Har du tjekket datoen på bælgfrugterne og sørget for, at de ikke er blevet for gamle? Eller måske du kan prøve at tilsætte salt til iblødsætningsvandet og se, om det gør en forskel?
Til fx hummus foretrækkes det faktisk, at skallen slipper kikærterne, så her kan dit problem vendes til en fordel 🙂
Dog vil jeg også lige nævne, at skallerne sagtens kan spises, så der er ikke som sådan nogen grund til at smutte og kassere dem.
Håber det var svar nok på dit spørgsmål.
De bedste hilsner
Maria
Hej Maria.
Jeg er også vild med min trykkoger og bruger den så tit jeg har mulighed for det. Lige netop med bønner er det dog pga. blåsyre en god idé at lade dem koge ti minutter uden låg og først derefter lægge låget på og sætte den under tryk. Du kan læse hvorfor her:
https://samvirke.dk/artikler/kan-boennernes-kogevand-bruges-til-suppe
Hej Benny.
Mange tak for dit svar.
Jeg har kigget på dit vedhæftede link, og jeg er ikke før stødt på nævnte metode til at undgå blåsyre i bælgfrugter. Men det er da helt sikkert noget, jeg godt kunne tænke mig at læse og vide mere om! Jeg synes, det er ærgerligt, at samvirke ikke angiver videnskabelige kilder til det, de skriver i artiklen. Jeg har forsøgt at finde andre videnskabelige artikler, som påstår eller dokumenterer, at man for at undgå blåsyre skal koge bælgfrugter uden låg, men uden held. Hvis du finder nogle, er du meget velkommen til at sende dem min vej 🙂
Tak for indsigten.
De bedste hilsner
Maria
Ser spændende ud – må ned og købe en trykkoger. Det undrer mig dog, at du i denne artikel går så højt op i KORREKTE tilberedning af bønner, og i artiklen “10 gode grunde til at købe en trykkoger” skriver du, at man kan springe iblødsætningen over, når man bruger trykkoger.
Hej Carsten.
Tak for din besked.
Jeg forstår din forvirring. I min artikel “10 gode grunde til at købe en trykkoger” nævner jeg blot, at man eftersigende KAN springe iblødsætningen over, når man bruger en trykkoger, grundet det høje tryk. Jeg har dog glemt at nævne, at jeg personligt vil anbefale, at man stadig iblødsætter sine bønner netop for at få trukket flest muligt lektiner og fytiner ud af bønnerne, hvis man er en af dem, der oplever fordøjelsesproblemer i forbindelse med indtag af bælgfrugter.
Det skal også siges, at jeg ikke er ekspert på området, og min viden og kendskab til emnet stammer fra artikler, jeg selv har læst om emnet samt egne personlige erfaringer.
Endnu engang tak for din kommentar – jeg vil tilføje en lille notits til min artikel “10 gode grunde til at bruge en trykkoger.” 🙂
De bedste hilsner
Maria
Jeg har i mange år brugt trykkoger til mange ting, faktisk er jeg vokset op i et hjem hvor min mor og mormor brugte også en trykkoger næsten hver dag.
Min erfaring er, at så længe man har nok af vand/væske i trykkogeren så brænder intet på. En anden ting man skal huske er, at skru ned for blusset ligeså snart der er tryk i gryden og den begynder at lukke dampen ud.
Jeg laver tit ‘kødsovs’ med linser i trykkogeren og har endnu ikke oplevet at de brændte på.
Det var bare et lille fif fra mig 🙂 ellers en spændende læsning og gode opskrifter 🙂
Kære Tamara.
Tak for din kommentar og tilbagemelding.
Trykkogeren er bare en genial opfindelse, hvis du spørger mig. Det er bare min oplevelse, at mange (særligt unge) simpelthen ikke kender til den. Det er lidt et stykke køkkenudstyr, der så småt er ved at gå i glemmebogen, hvilket jeg synes er super ærgerligt! Men fedt at høre, at du tilmeld er vokset op med den og dermed har haft kendskab til den hele dit liv! Jeg stiftede først bekendskab med den for ca. 5 år siden.
Tak for info angående “kødsovs” med linser. Godt at høre, at det kan lade sig gøre! Jeg hár prøvet med meget væske og selv dér, brændte det på… Måske det bare er min trykkoger, der ikke kan finde ud af det, eller også gør jeg måske noget forkert.. 🙂 Desuden er jeg ikke ude efter en vandet kødsovs, så meget væske er ikke altid vejen frem, hvis du spørger mig.
De bedste hilsner
Maria
P.s. jeg har lige taget et kig på din hjemmeside, og jeg er VILD med dine re/upcycled tasker! Hvor er det et genialt koncept.
Mit gennembrud med bønner har været at lægge store mængder fx 1 kg. i blød. Skylle dem grundigt efter iblødlægningen og så komme dem i salatslyngen og tørre dem rimeligt og så komme dem på syltetøjsglas 220 gr. pr glas og så fryse dem.
Når jeg skal bruge dem tager jeg dem ud af fryseren, hælder forsigtigt kogende vand på dem. Kulden absorberer det varme vand og bønnerne er lige til at hælde ud af glasset.
Smart! Men bønnerne skal vel stadig koges efterfølgende?
Jeg iblødsætter og koger som regel en stor portion bælgfrugter ad gangen og fryser dem ned i mindre portioner. Så har jeg altid bønner klar til lige at smide i en ret 🙂
Tak for en god artikel! Jeg har anskaffet mig den trykkoger, du nævner 🙂
I brugsanvisningen står der, at man ikke må anvende dekompression, efter man tilbereder bælgfrugter. (“Ved tilberedning af madvarer, der skummer, eller tørrede grøntsager såsom bælgfrugter må fremgangsmåden for dekompression ikke anvendes. Vent med at åbne trykkogeren, til trykindikatoren er faldet. Den anbefalede kogetid skal måske sættes en smule ned.”)
Så jeg vil gerne høre, hvad du gør? Venter du bare i lang tid, indtil indikatoren falder, eller bruger du dekompression (langsom; ved at dreje ventilen, eller hurtig; ved at holde trykbeholderen under vand)?
Hej Mille!
Hvor er det fedt at høre, at du har fundet inspiration i min artikel. Jeg håber, at du er blevet lige så glad for trykkogeren, som jeg er!
Som svar på dit spørgsmål: jeg venter, stort set lige meget hvad jeg tilbereder, med at åbne trykkogeren, til trykindikatoren er faldet. Nogle gange må man vente 10-15 minutter, andre gange 2-5 minutter. Det kommer lidt an på, hvad man tilbereder, hvor meget vand, der er i trykkogeren og om indholdet skummer.
Jeg vil råde dig til at følge anvisningerne for en sikkerheds skyld, da der jo netop er tale om en beholder under tryk. 🙂
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.
De bedste hilsner
Maria
Hejsa
Udover at du har lært mig en masse vigtige ting om forskellige bønner, hæfter jeg mig ved, at dit dansk er befriende godt.
Hvor er det dog skønt at se én, der tager sit sprog alvorligt 🙂
… og om lidt skal jeg guffe en ordenlig omgang chili con carne, der er proppet med de sidste hardcore chili fra fryseren !
Jeg må indrømme, at jeg end ikke har skænket det en tanke, at købe tørrede bønner, og tilberede dem… i stedet for at købe dem på dåse (eller pap-ting).
Det skal da prøves 😉
Kære Tim.
Det må være første gang, jeg har modtaget feedback på mit sprog.
Jeg er ikke uddannet retoriker, men inkarneret sprog- og grammatiknørd kan man vidst godt kalde mig, haha, så dine roser er særdeles kærkomne! 🙂
Jeg forstår udmærket, at mange tyr til bønner på dåse eller i papbrikker, da det er både nemt, hurtigt og relativt billigt.
At vælge selv at tilberede tørrede bønner er et større projekt, der kræver lidt forberedelse og tålmodighed – men så får man altså også en masse forærende! Der kan både være penge at spare, en (efter min mening) bedre smag, som man selv kan sætte sit eget individuelle præg på, og bælgfrugterne kan for nogle blive lettere fordøjelige (ved brug af en trykkoger). Hvis du vil læse mere om de mange fordele ved at bruge en trykkoger, kan du læse min artikel: https://planteaederen.dk/10-gode-grunde-til-at-bruge-en-trykkoger/
Det glæder mig, at du kan lide mit indhold og er blevet inspireret af det, Tim!
Ha’ en dejlig søndag.
De bedste hilsner
Maria
Tak for en spændende læsning. Jeg er meget ny,i alt det her med feks. bønner. Kan det overskydende der ikke lige skal bruges,gemmes på en måde. At efter det er kogt igennem. Om man ville kunne gemme resten til dagen efter (evt ved opbevaring i køleskab,og ville man kunne fryse det, eller er det no go ?
Venlig hilsen Maya Maise
Hej Maya Maise.
Jeg går ud fra, det er bønnerne du snakker om? Kogte bønner og andre bælgfrugter kan sagtens holde sig på køl en 4-5 dages tid. Jeg opbevarer dem gerne i noget af kogelagen i en lufttæt beholder. Så undgår man, at de tørrer ud og bliver kedelige. Kogelagen kan du bare si fra, når bønnerne skal spises.
De kan såmænd også sagtens fryses ned. Her ville jeg fryse de kogte bønner ned i portioner, så de er lige til at tø op og fx smide i en gryderet.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.
De bedste hilsner
Maria
Jeg har sat en bøtte med sorte bønner i blød, men har over weekenden glemt alt om dem og jeg dermed heller ikke har fået skiftet vandet udervejs. skal jeg starte forfra med en ny portion iblødsætning eller kan de bruges?
Hej Stefanie.
Jeg er ikke ekspert på området, så jeg kan ikke komme med et endegyldigt svar på dit spørgsmål, desværre.
Typisk lader jeg mine bønner stå max 12 timer i det samme vand, da de ellers begynder at fermentere og lugte (og smage) lidt “funky”. Jeg tror dog ikke, der er noget galt i at spise kogte fermenterede bønner, andet end at smagen er en lidt anden.
Har du prøvet at skylle bønnerne grundigt og lugte til dem? Hvis de lugter dårligt, ville jeg nok vælge at smide dem ud og begynde på en frisk.
Til en anden gang: hvis du ikke har mulighed for at skylle bønnerne efter 12 timer, kan du istedet prøve at udbløde bønnerne i køleskabet, da det sænker fermenteringsprocessen.
Jeg håber, det var svar nok.
De bedste hilsner
Maria
[…] (Korrekt) Tilberedning af bønner […]
[…] (Korrekt) Tilberedning af bønner […]
Du skriver fejlagtigt at lektiner kan fjernes ved at iblødsætte bønnerne. Intet kunne være mere forkert. Lektinerne forsvinder ved kogningen. Og kun ved kogning. Ved at iblødsætte kan man reducere kogning. Men har ingen betydning for lektinerne. Igen skriver du at man skal smide iblødsætningsvandet ud. Dette vand indeholder mange næringsstoffer og mineraler fra bønnerne, så der er ingen grund til at smide det ud. Kun hvis man er bange for bakterier i vandet. Dette bør ikke være et problem hvis man har god hygiejne og opbevarer i køleskab. Hvis bønnerne er helt møre i kernen, er der ingen problemer.
Mvh. Michael
Hej Michael.
Tak for din besked og interesse!
Du har helt ret i, at lektinerne forsvinder ved kogning – jeg ville fx aldrig opfordre til at spise utilberedte bønner. Jeg er dog stødt på studier, der viser, at lektinerne også reduceres ved iblødsætning [1][2], men det er selvfølgelig selve tilberedningen, der fjerner størstedelen af lektinerne.
Som jeg skriver i indlægget, henvender denne artikel sig primært dem, som oplever fordøjelsesproblemer, når de spiser bønner (det oplevede jeg nemlig selv). I den forbindelse anbefaler jeg blot, at man iblødsætter, skyller og særligt trykkoger sine bælgfrugter (det giver en markant mørere bønne!), da det har hjulpet min fordøjelse gevaldigt. Hvis man oplever, at en anden metode virker bedre for en selv, så fortsætter man selvfølgelig bare ad den sti! Jeg synes nu, at jeg har gjort det ret klart, at det især er en fuldstændig tilberedning, der er det mest afgørende, men hvis det ikke er tydeligt nok, vil jeg selvfølgelig prøve at formulere mig anderledes 🙂
Du er meget velkommen til at sende mig nogle videnskabelige kilder, så jeg har mulighed for at rette eventuelle fejl, der måtte være i min artikel.
På forhånd tak og god weekend.
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
Jeg smiler lidt af denne artikel. Jeg har spurgt TALRIGE steder, om der er nogen, der har DET gyldne råd imod oppustethed og luft i maven.
Der har altid været bragende stille bagefter, måske et par stykker har anført, at de ALDRIG har oplevet problemer med bønner og linser. Så jeg begyndte at tænke, at jeg måske er den eneste…..
Det er jeg så ikke. Glædeligt. Prøver nu din metode – det må være det sidste forsøg inden jeg for altid opgiver bønner og linser.
Jeg venter spændt, lige nu er min trykkoger i sving med kikærterne :-).
Bliver dog skeptisk, når jeg læser, at dåsebønner ikke burde give problemer – de giver mig akkurat samme problemer som bønner, jeg selv har kogt. Men nu må vi se….
Hej Tina.
Dejligt at du kunne bruge min artikel til noget. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke var den eneste, der oplevede maveproblemer, når det kom til bønner og bælgfrugter!
Problemer med fordøjelsen af bønner på dåse, er en meget individuel og kompleks sag. Nogle oplever ingen problemer, andre skal være lidt mere opmærksomme. I en lang periode havde jeg problemer, selv efter jeg skyllede dem grundigt under rindende vand og tilberedte dem efterfølgende. I dag er jeg godt og vel problemfri, efter at jeg har implementeret de tre trin, jeg omtaler i min artikel. Det er ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden, så giv endelig ikke op!
Jeg håber, at du får lige så meget gavn af dem, som jeg. Især kombu-tangen gjorde en stor indvirkning på mig!
Hold mig endelig opdateret! ^_^
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
[…] Tilberedning af bønner […]
Hejsa
Tak for fine oplysninger.
Kan jeg smide grøntsager og tomatsovs sammen med bønnerne, når de er ved at være kogte eller skal vandet smides ud.
Dbh
Joanna
Hej Joanna.
Dejligt du kunne bruge min artikel til noget.
Når jeg koger bønner, koger jeg dem altid separat først, før jeg tilføjer dem til fx en gryderet. Dette gør jeg for at være helt sikker på, at bønnerne bliver ordentligt kogt igennem. Kogevandet fra bønnerne kan du fint gemme og bruge som du ville buillon, da det indeholder masser af smag!
Grøntsager kan du sagtens koge sammen med bønnerne for at give ekstra smag – jeg er pt ved at skrive en artikel om, hvordan man får mest mulig smag frem, når man koger sine egne bønner. Tomatsovs ville jeg vente med til bønnerne er helt færdigkogte, da syren fra tomaterne gør det svært for bønnerne at blive helt møre.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
Længere oppe skriver du at lektinerne forsvinder ved kogning … mener du FORSVINDER eller mener du overføres til kogevandet. For så kan kogevandet jo ikke bruges bagefter.
Hej igen Carsten.
Endnu engang tak for din kommentar.
Jeg vil igen lige lave en disclaimer: jeg er ikke ekspert på området – den information og viden jeg har om emnet stammer fra offentligt tilgængelige artikler samt mine egne erfaringer. Jeg forsøger at finde så videnskabeligt korrekte artikler som muligt, men jeg er ikke perfekt, så engang imellem glipper det måske lige.
Der er artikler, hjemmesider, blog- og debatindlæg m.m. på nettet, som siger mange forskellige ting om bønner og lektiner. Nogle mener, at lektiner er harmløse; andre mener, de er giftige. Nogle mener, at de forsvinder ved kogning; andre mener, at de overføres til kogevandet. Nogle mener, at kogevandet er giftigt at indtage; andre mener, at det er fuld af gode vitaminer og mineraler. Så jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er lidt en jungle at finde rundt i – det synes jeg også.
Jeg tror du har ret i, at lektinerne ikke forsvinder ved kogning – det tror jeg heller ikke, jeg har skrevet noget sted? De overføres til kogevandet, men så vidt jeg ved, inaktiveres lektinerne ved kogning (særligt under høje temperaturer og højt tryk), og der burde derfor ikke være nogle problemer ved at indtage kogevandet. Som skrevet før, indeholder kogevandet netop en del mineraler – for ikke at tale om smag – som nogle måske vil foretrække at bevare og drage nytte af.
Jeg vil mene, at det er op til en selv om, man vælger at bruge kogevandet bagefter – nogle oplever at blive oppustet af det, andre gør ikke. Nogle siger det er giftigt, andre siger det er harmløst.
Når du køber kikærter, bønner og linser på dåse, ligger disse ligeledes i kogevandet fra dengang de blev kogt. Dette kaldes også “aquafaba” og bruges af mange til fx at lave mayonnaise (det har jeg også en opskrift på), marengs og lignende veganske retter, men andre mener derimod, det er giftigt at indtage.
Jeg vil derfor råde folk til selv at undersøge emnet, at bruge deres sunde fornuft og prøve sig lidt frem.
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
De bedste hilsner
Maria
[…] Tilberedning af bønner […]
Hej, jeg har længe fulgt det råd (@happypear ) at altid skylle dåsebønner da det er vandet man prutter af 😉 er i øvrigt stor fan af kikærtevand og har bage mange marengs af det 😉 og tricket med bagepulver eller natron virker faktisk på kikærter , man får blødere kikærter til creamy hummus og endnu bedre hvis man gider stå og skumme skallerne fra.
Vh Pernille
Hej Pernille.
Ja, det har du helt ret i ! Jeg anbefaler altid at man skyller dåsebønner grundigt inden brug, hvis man oplever problemer med fordøjelsen.
Super godt tip.
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
Ville dette også virke med de bønner man køber fra dåse? Altså de dage man tænker “sh*t, glemte sku at sætte bønnerne i blød” men man skal lave en ret om aftenen og køber dem i dåse. Ville du så bare springe Step 1 over? ☺️
Hej Lærke.
Denne artikel går ud til dem, som har problemer med at få tilberedt tørrede bønner til perfektion, da det ofte er den ufuldendte tilberedning, der giver de værste problemer
Bønner på dåse er en lidt anden sag, da man ikke har nogen chance for at vide, hvordan de er blevet tilberedt i industrien. Bønnerne på dåse er allerede kogt og en videre trykkogning, burde derfor ikke gøre den helt store forskel.
Har man en sart mave, vil jeg dog klart anbefale, at man stadig skyller dåsebønnerne grundigt og videre tilbereder dem fx i en gryderet.
Jeg håber det var svar nok på dit spørgsmål – ellers er du velkommen til at vende tilbage.
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
Tak for dette opslag.
Jeg har en sart mave og tåler ikke særlig godt bønner.
I går lignede jeg en gravid i 8. måned og havde så ondt i maven, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op. Kramper, kvalme og følte maven ville springe. Men det var både kidney og sorte bønner fra dåse jeg spiste i en suppe. Selvfølgelig skyllet grundigt i en si inden. Er der en bedre måde at skylle dem på? V
il min mave måske have bedre af den fremgangsmåde du beskriver med tørre? Lige nu ved jeg ikke, om jeg nogensinde tør spise bønner igen. Har stadig ondt
Hnm, hov. Læste lige alle kommentarer og kan se, du egentlig allerede har svaret på mit spørgsmål;) Kan ikke slette igen.
Kære Lisa.
Tak for din besked.
Jeg er ikke ekspert på området, så jeg kan kun tale ud fra min egen erfaring.
For år tilbage oplevede jeg, som dig, MANGE problemer, hver gang jeg spiste bønner og bælgfrugter. Specielt hvis de blot var blevet kogt i en almindelig gryde, og de dermed ikke var 100% færdigtilberedt. Problemerne forsvandt så småt, efter jeg skiftede over til hjemmekogte bønner kogt i trykkogeren under højt tryk, da dette hjælper med at nedbryde de problematiske stoffer i bælgfrugterne. Dog vil jeg sige, at jeg altid oplever en smule oppustethed og luft i maven ved indtag af visse bælgfrugter, men absolut ikke noget, som efterlader mig liggende i sengen med kramper, eller får mig til at ligne en gravid i 8. måned.
Lidt oppustethed og luft i maven er at forvente, når man spiser bønner og bælgfrugter – særligt hvis man ikke er vant til at spise dem. Maven og tarmbakterierne skal vænne sig til fibrene og de sukkerstoffer, som bælgfrugterne indeholder, og det er meget forskelligt fra person til person, hvor hurtigt og effektivt kroppen formår at tilvænne sig.
Hvis du ikke er vant til at spise bælgfrugter, kan det være en god idé at starte småt ud og langsomt øge indtaget, såfremt du ikke oplever nogle problemer. Ligeledes kan det være en god idé at eksperimentere med forskellige typer af bælgfrugter, da nogle volder flere problemer end andre.
Ens fordøjelse afhænger af rigtig mange forskellige parametre, så det er absolut ikke sikkert, at en trykkoger vil hjælpe dig af med dine problemer, men den kan måske være et skridt på vejen mod en bedre fordøjelse af bønner og bælgfrugter, ligesom den har hjulpet mig 🙂
Jeg håber, at det var svar nok på dit spørgsmål.
Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
De bedste hilsner
Maria
Hej Maria
Mange tak for dit svar.
Har nu købt en trykkoger, i håb om, at den kan afhjælpe mavesmerterne.
Jeg har spist bønner i mange år, dog meget lidt, da jeg netop får så ondt. Har virkelig dårlige tarme og cøliaki, men er jo nød til at få bælgfrugter som veganer, så håber dette virker
Jeg skal koge bønnerne i morgen, men er noget forvirret over, du skriver bønnerne i trykkoger skal koge 30-40 min? Det er også det, som regnes ved alm gryde. Andre steder på nettet stod der 6-8 min ved hurtig afkøling og vist nok 13 ved lagsom… og generelt står der trykkogeren reducere tiden med ca 1/3. Så kan det passe de skal koge 30-40 min efter de har været i blødsat natten over?
Kh Lisa
Kære Lisa.
Igen må jeg minde dig om, at jeg ikke er ekspert eller forsker på området, og at jeg hovedsageligt taler ud fra egne erfaringer. Cøliaki har jeg ikke erfaringer med eller viden omkring, så jeg kan af den grund ikke garantere dig, at trykkogeren vil afhjælpe dine problemer.
Det er korrekt, at kogetiden i en almindelig gryde typisk ligger på 40-50 minutter (ifølge poserne, i hvert fald). Dog må jeg sige, at jeg aldrig har oplevet at få møre bønner på den tid i en alm. gryde. Det har som minimum altid taget 1t og 30m. Og “al dente” bønner er altså ikke en god idé for en sart mave, hvis du spørger mig.
Det er desuden min oplevelse, at traditionelle og autentiske opskrifter på bønneretter fra fx Sydamerika og Sydeuropæiske lande – lande der er kendt for at spise betydeligt flere bælgfrugter end os heroppe i Norden – som oftest koger bønnerne i adskillelige timer. Vi snakker 5-6 timer ved lav varme. Min fornuft og logiske sans siger mig, at de må have fat i noget, hvad angår bønner og bælgfrugter, eftersom de har været deres basisfødevarer gennem århundreder, og at vi derfor gør klogt i at kigge på, hvad de gør.
Det er mig en gåde, hvorfor mange danske varedeklarationer anbefaler en kogetid på blot 40-50 minutter. Jeg tænker, det måske skyldes, at mange ønsker en “flot” bønne, dvs. en bønne, der ikke er sprækket og udkogt og som har lidt bid. Men jeg tænker, de sjældent har fordøjelighed in mente, når de angiver kogetider.
Jeg anbefaler 30 minutter, netop fordi det resulterer i nogle super møre (og dermed mavevenlige) bælgfrugter – uanset type. Mindre bælgfrugter, som fx linser, kan godt nøjes med 15-20 minutter. Store bælgfrugter, som fx butterbeans, kan godt tåle 30-40 minutter.
Jeg vil desuden anbefale dig at bruge “kødprogrammet” til at koge bælgfrugter, da dette program arbejder under højere tryk og dermed giver en endnu mørere bønne på kortere tid. 🙂
Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
De bedste hilsner
Maria