(NO!)Chicken Nuggets af blomkål og kikærter

5 fra 5 stemmer
NO Chicken Nuggets (vegansk, glutenfri og børnevenlig) opskrift
Udskriv
(NO!)Chicken Nuggets - vegansk, glutenfri og børnevenlig opskrift
Forb. tid
1 t
Tilb. tid
30 min
Tid i alt
1 t 30 min

“Børnene elsker dem. De små sprøde Chicken Nuggets fra McDonald's. Her får i en opskrift på en vegansk og glutenfri udgave lavet af kikærter og blomkål.”

Antal: 30 nuggets
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk
Keyword: Blomkål, Glutenfri, Kikærter
Forfatter: Maria - Planteæderen.dk
Ingredienser
Farsen:
  • 1 lille blomkålshoved
  • 1 dåse kikærter
  • 2 dl finvalsede havregryn (glutenfri, hvis det ønskes)
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • Evt. andre krydderier*
  • 2 spsk. hørfrø (~ 3 spsk knust)
  • 6 spsk. vand
Til paneringen:
  • 3 spsk. aquafaba (kikærtevand)
  • 3 spsk. hvedemel (kikærtemel, hvis glutenfri)
  • 1 dl vand
  • 1/2 tsk. salt
  • Peber
  • 1 dl rasp (glutenfri, hvis det ønskes)
  • 1 dl majsgryn ("cornmeal"/polenta)**
  • Neutral olie (til pensling)
Fremgangsmåde
Fars
  1. Skær blomkålshovedet ud i mindre buketter. Hak det fint i en food processor (pulse det et par gange - det skal have tekstur som grove ris). Der må gerne være enkelte større stykker på ca. ½-1 cm. Se billede ovenfor. 

  2. Kom det hakkede blomkål i en stor gryde eller pande og tilsæt 1/2 dl vand. Damp blomkålen under låg til den er mør, ca. 10 minutter. Blomkålen må ikke tage farve.

  3. Lav i mellemtiden hørfrøægget: knus hørfrøene i en kaffekværn og rør dem sammen med 6 spsk vand i en lille skål.

  4. Dræn og skyl kikærterne (gem kikærtevandet til senere). Brug samme metode som ovenfor til at hakke dem fint i foodprocessoren.

  5. Find en stor skål frem. Bland blomkål, kikærter, havregryn, salt og peber (og evt. andre smagsgivere - se noter). Tilsæt hørfrøæg. Smør det ud over overfladen og rør det godt sammen (se billedeserien nedenfor). Brug bagsiden af skeen til at presse alle ingredienserne godt sammen. Du skal stå tilbage med en klistret og sammenhængende fars. Sæt på køl i 30 minutter.

  6. Form farsen til små nuggets og læg dem på et fad, så de er klar til at blive paneret. Sørg for at presse farsen godt sammen, så de ikke falder fra hinanden.

Panering
  1. Tænd ovnen på 200°C varmluft.

  2. Pisk aquafaba med en elpisker eller stavblender i en skål 10-20 sekunder, indtil det skummer. Tilsæt mel, vand, salt og peber og pisk, indtil du har en homogen masse. Lad stå og trække i 15 minutters tid. 

  3. Bland rasp og majsgryn i en dyb tallerken. Arbejd med 1 nugget ad gangen: dyp og vend den først i den våde blanding (brug en gaffel til formålet) og dernæst i rasp og majsgryn (brug en seperat gaffel). Fordel dem på en bagerist med bagepapir og pensl dem med en smule olie.

  4. Bag nuggetsne i ovnen ca. 30-40 minutter (alt efter størrelse), til de er gyldne og sprøde i overfladen. Lad dem køle af 5-10 minutter på en rist inden servering.

Noter

Servér de små guldklumper med en portion ovnbagte pommes og en god hjemmelavet ketchup eller mayo.

Smager nuggetsne for meget af blomkål, og er de for bløde indeni, har de muligvis ikke fået lang nok tid i ovnen. Giv dem 10 minutter ekstra og smag på dem igen.

* Opskriften er børnevenlig og dermed mild i smagen. Ønsker du mere smag, skal du være velkommen til at tilsætte hvidløg, røget paprika, løgpulver, oregano eller lige hvad du synes.

** Du behøver ikke bruge præcis samme panering som jeg - brug den slags panering du foretrækker, hvad end det er rasp, panko, cornflakes eller majsgryn.

Veganske nuggets fremgangsmåde 1.
Veganske nuggets fremgangsmåde 2.
Veganske nuggets fremgangsmåde 3.
Veganske nuggets fremgangsmåde 4.
Her tilsættes hørfrøæg som fordeles jævnt og røres godt sammen.
Veganske nuggets fremgangsmåde 5.
Veganske nuggets fremgangsmåde 6.
Veganske nuggets fremgangsmåde 7.
Veganske nuggets fremgangsmåde 8.
Brug bagsiden af skeen til at få “farsen” til at hænge godt sammen.
Veganske nuggets inden panering
Nuggets inden panering.
NO Chicken Nuggets lavet på blomkål og kikærter

Chicken nuggets? More like Chickpea nuggets !

Børnene elsker dem. De små lækre, sprøde guldklumper (altså nuggetsne…) fra McDonald’s. Så meget at de sommetider helt glemmer, hvad det er, de sidder og propper i munden (prøv engang at se denne video, hvor en gruppe børn får serveret vegansk mad uden at vide det. Den er ret morsom!)

NO Chicken Nuggets (vegansk, glutenfri og børnevenlig) opskrift
NO Chicken Nuggets (vegansk, glutenfri og børnevenlig)

Nuggets af planter?

Nu til det store spørgsmål – hvordan pokker laver man nuggets af planter? Jo, det er faktisk slet ikke så svært endda. Kyllingen bidrager ikke til det helt store på smagsfronten. Det er, for mig at se, kun med som “bærer” for paneringen, samt for at give konsistens og bid til det færdige resultat. I princippet kunne McDonald’s panere og fritere en gammel skosål and no one would blink an eye. Så hvad med, at vi skiftede det skam-blendede kyllingekød ud med nogle skam-blendede planter istedet?

Kan narre hvem som helst !

For at opnå det virkelighedstro resultat der ses i klippet ovenfor, har jeg valgt at bruge blendede kikærter og blomkål. Kikærterne er med til at give struktur og bid, hvorimod blomkålen tilføjer den perfekte saftighed (idéen til at bruge blomkål fik jeg fra Englerod’s fantastiske Blomkåls Bites med BBQ Sauce – prøv dem!) Herlighederne formes til små nuggets og vendes i en simpel (og glutenfri) panering, for herefter at blive bagt i ovnen. Friturestegning er ikke lige min spidskompetence.

Smager de så af kylling?

Bevares – disse veganske nuggets smager ikke ligefrem af kylling. Men det var nu heller aldrig meningen. Let’s face it – blomkål og kikærter kan aldrig blive “chewy” ligesom kød – her ville man sandsynligvis bruge seitan istedet. Se dem som et sundere og lettere alternativ til de forarbejdede og færdiglavede, du køber i supermarkedet.

Når det så er sagt, opnås det bedste og mest virkelighedstro resultat ved at give dem den helt rigtige tid i ovnen. Og her er der ikke noget magisk tal – du må simpelthen prøve dig frem ! Det afhænger af din ovn samt størrelse på nuggetsne. Tag én nugget ud af ovnen, når tiden er gået og smag på den. Er den blød og klæg i midten? Smager den for meget af blomkål? Så giv dem 10 minutter ekstra. De skal helst være super sprøde i overfladen samt tilberedt hele vejen igennem. Så lad jer ikke skuffe, hvis første forsøg ikke sidder lige i skabet. Øvelse, øvelse, øvelse !

NO Chicken Nuggets - finthakket blomkål
NO Chicken Nuggets - finthakkede kikærter

Hjemmelavet mayo på 5 minutter

Hermed får i min udførlige opskrift på veganske “chicken nuggets” (måske vi fremover skulle kalde dem Chickpea Nuggets?) Lad jer endelig ikke afskrække af den lange opskrift. Jeg erfarer, at formning og panering af nuggetsne er det eneste, som er en anelse besværligt og tidskrævende. Her er det jo oplagt at hive de små en tur med i køkkenet og lave en lille aktivitet ud af det. Så smager de også endnu bedre, når nu man selv har været med til at lave dem.

Servér dem som de er med en spandfuld hjemmelavet mayo og ketchup og ingen vil bemærke, at de er propfyldt med blomkål. Er du ikke til nuggets, kan de med et snuptag formes til bøffer og serveres i lækre planteburgere. Giv dem blot lidt længere tid i ovnen.

Opskrift på veganske Chicken Nuggets

Velbekomme.

– Lad mig endelig høre fra jer, hvis i giver jer i kast med min opskrift. Find mig på instagram og facebook og tag mig i jeres kreationer eller skriv en kommentar i kommentarfeltet længere nede på siden. Her har du samtidig mulighed for, at give opskriften stjerner fra 1-5, som er til stor hjælp for mig samt udbredelsen af det grønne budskab. På forhånd tak ! 💚

Veganske opskrifter så du let kan leve en mere dyrevenlig, bæredygtig og miljøvenlig livsstil.

Tagget , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

18 tanker om “(NO!)Chicken Nuggets af blomkål og kikærter

  1. Kan man også bruge havregryn til panering?

    1. Hej Caroline.

      Jeg har aldrig brugt eller hørt om havregryn som panering og kan derfor ikke give dig et endegyldigt svar på dit spørgsmål. Jeg kunne forestille mig, at havregrynene ikke giver den samme sprødhed, som rasp, og at smagen vil være en helt anden.

      Beklager, at jeg ikke kunne besvare dit spørgsmål.
      Lad mig endelig høre, hvordan resultatet blev, hvis du beslutter dig for at give det et forsøg.

      De bedste hilsner
      Maria

  2. Hvad tror du to spskf. hørfrø svarer til i knust hørfrø? Jeg har købt knust hørfrø;-)

    1. Hej Randi.

      Jeg er ikke 100% sikker, men jeg vil tro, at 2 spsk hele hørfrø svarer til ca. 3 spsk. knust 🙂
      Det burde du ikke gå helt galt i byen med i hvert fald.

      Held og lykke.

      De bedste hilsner
      Maria

  3. Tak de er lækre! Blev også taget godt imod af kræsent barn. Der blev til hele to pander.

  4. […] træt i den samme frokost, kan du prøve min kikærtesalat aka vegansk tunsalat eller mine sunde (NO!) Chichen Nuggets. Så får du stadig alle de gode og sunde egenskaber fra kikærterne – blot i HELT nye […]

  5. De nuggets er bare så lækre! Sunde, lette at lave, og en ret billig ret! Jeg lavede dem til mine forældre og jeg, og vi nød dem virkelig. Super god opskrift.

  6. Hej Majsgryn/cornmeal…er det det samme som polenta ?

    1. Hej Sussie.

      Ja, det burde meget gerne være det samme ^_^
      Jeg er bare kun stødt på poser, hvor der står “majsgryn” og ikke polenta.

      Held og lykke!

  7. En super lækker opskrift. Den er nem at lave og har få ingredienser, hvilket gør det mere overskuelig 🙂 tak for opskriften, som helt sikkert er en ny favorit herhjemme;) MUMS!

    1. Dejligt at høre, Trine ! HAPS !

  8. Jeg prøvede denne opskrift igår og de var bare så lækre.. 1000 tak for den lækre opskift

  9. Kan de mon fryses?

    1. Hej Marie.

      Jeg har ikke prøvet at fryse dem endnu, men jeg kan sagtens forestille mig at det kan lade sig gøre uden problemer. Såfremt du selvfølgelig former, panerer og tilbereder nuggetsne for derefter at fryse dem ned ^_^ Lad mig endelig høre, hvis du prøver det af – jeg vil selv afprøve det snarest og vende tilbage når jeg ved besked.

      Mange hilsner
      Maria // Planteæderen

  10. Skall testes

    1. Dejligt, Viveca ! Jeg glæder mig til at høre mere. 🙂

  11. […] Vegansk mayo kan bruges til præcis de samme ting, som en traditionel mayo lavet på æg. Jeg bruger den fx som topping til min egen version af (en af mine yndlings) makrel(fr)i tomat, i en snasket omgang kikærtesalat, som dip til sprøde kartoffelbåde eller min favorit: NO-Chicken Nuggets. […]

  12. Smager bedre end bedst.Helt klart en ny favorit !