Autentisk spansk grøntsagspaella

5 fra 5 stemmer
Autentisk spansk grøntsagspaella
Udskriv
Autentisk spansk grøntsagspaella
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
40 min
Tid i alt
1 t

Tag en tur til sydens sol med denne veganske og autentiske spanske grøntsagspaella med marinerede svampe, grillede majs og masser af frisk persille og citron.

Antal: 4 personer
Ret: Hovedret
Køkken: Middelhavet, Spansk
Keyword: Majs, Ris, Svampe
Forfatter: Maria - Planteæderen.dk
Ingredienser
  • 200 g økologiske svampe
  • 1 gulerod
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 citron
  • 1 dåse flåede tomater
  • 100 g ærter / edamamebønner
  • 1 hel majskolbe (alternativt 100 g majs)
  • 4 dl risottoris (Arborio)
  • 8 dl grøntsagsbouillon
Marinade
  • 1 spsk. soyasauce*
  • 1 tsk. olie
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 tsk. eddike
  • Knsp røget paprika
  • 1/2 stk. ristet sushi nori ark (knust i en kaffekværn. Kan undlades - er med til at give en fisket smag)
Krydderier
  • 1 tsk. sød paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1/2 tsk. sort peber
  • ½ tsk. gurkemeje (eller lidt safran, hvis du er fin på den)
  • 1 spsk. soyasauce*
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
Fremgangsmåde
Klargøring
  1. Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål og sæt den til side.

  2. Rens svampene og skær dem i tynde skiver. Hak gulerod, løg og rød peber i fine tern. Nip persillebladene af stilkene og gem dem til senere. Hak stilkene fint. Pres saften fra ½ citron og gem til senere.

Paella
  1. Varm en stor tykbundet wokgryde eller pande op over medium-høj varme. Steg svampene i den tørre gryde indtil al væde er fordampet. Tilsæt marinaden og steg svampene hurtigt (20-30 sekunder ved høj varme), så de ikke brænder på. Hæld svampe og overskydende marinade tilbage i skålen.

  2. Tilsæt gulerødder, løg, persillestilke og rød peber og steg ved middelhøj varme, indtil de har taget farve og løgene er gennemsigtige. Pres hvidløgene i en hvidløgspresser og tilsæt dem sammen med sød paprika, røget paprika, sort peber og gurkemeje. Steg et par minutter eller indtil krydderier og grøntsager begynder at brænde let fast til bunden af panden (det giver god smag til retten).

  3. Tilsæt flåede tomater og mos tomaterne let med en spatel. Tilsæt risottoris og steg et par minutter. Tilsæt bouillon, citronsaft, soyasauce, sukker, salt og halvdelen af de stegte svampe. Giv det hele en hurtig omrøring og et opkog, og sæt så låg på og skru ned på lav varme. Lad retten simre under låg i 20-30 minutter, indtil risene er møre.

  4. Tilsæt ærter, hakket persille og majs og lad retten hvile et par minutter under låg inden servering.

    Grillet majs: træk bladene tilbage og fjern "skægget" på majskolben. Fold bladene tilbage og lad kolben trække i en skål vand i 20 minutter. Steg på en grillpande i ca. 20 minutter. Vend majsen undervejs. Det passer perfekt, at stege majsen imens risottoen simrer)

  5. Pynt retten med de resterende svampe, lidt friskhakket persille og citronskiver.

Noter

* For glutenfri variant brug tamari (jeg er selv glad for denne fra Urtekram (affiliate-link*))

Opskrift på vegansk grøntsagspaella

Vegansk grøntsagspaella – en farveeksplosion af grøntsager

Skyd sommeren i gang med denne farveeksplosion af en grøntsagspaella. Den er propfyldt med friskhakket persille, citron og farverige grøntsager, der sammen med de nori-marinerede svampe bringer os i retning af en autentisk spansk seafood paella.

Servér den for dine gæster med en skive friskbagt brød eller græsk fladbrød og en god spansk olivenolie. Det vil med sikkerhed lede tankerne hen på små hyggelige spanske tabernaer i Middelhavets sol.

Meget mere er der vidst ikke at sige om denne veganske paella. Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

¡Buen provecho! – Velbekomme

Vegansk grøntsagspaella
Vegansk grøntsagspaella

– Jeg elsker at høre fra jer, når i giver jer i kast med mine opskrifter. Find mig på Instagram og Facebook @planteaederen, og #-tag mig i jeres kreationer eller skriv en kommentar i kommentarfeltet her på siden. Kommentarfeltet findes nedenfor, lige under opskriften. Her har du samtidig muligheden for at give opskriften stjerner fra 1-5. Din stemme er med til at udbrede det grønne budskab. Af hjertet tak ! 💚

Ingredienserne til autentisk spansk grøntsagspaella

* Affiliate Disclaimer: enkelte links i artiklen er affiliate-links (reklame-links), hvilket betyder, at jeg modtager en mindre procentdel af salgene via det link. Dette har dog ingen indflydelse på mine meninger og holdninger til nævnte produkt, som altid vil være 100% mine egne. Tak for jeres forståelse og for al jeres støtte og opbakning gennem tiden.
Læs mere om min brug af affiliate-links i min reklamepolitik.

Tagget , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

9 tanker om “Autentisk spansk grøntsagspaella

  1. Ser så lækker ud. Den må jeg prøve en dag 🙂

  2. Har du en idé til alternativer til sukker og rørsukker i marinaden og krydderierne i grøntsagspaellaen til én der ikke tåler sukker eller honning o.l.?
    Den ser super lækker ud

    1. Hej Lene.

      Nej, det har jeg ikke, desværre. Jeg har ikke selv erfaring med at bruge andre sødemidler. Jeg ville blot undlade sukkeret.
      Jeg tænker, at du nok bedst selv ved, hvordan du plejer at søde dine retter uden brug af sukker, honning og lignende. Du må prøve dig frem 🙂

      De bedste hilsner
      Maria

  3. Også en lækker ret – jeg varierede med bønner i stedet for ærter.

    Kan anbefales

    1. Tak for din feedback, Henning.
      Det er det gode ved paella – man kan tilføje lige præcis det, man føler for eller har ved hånden! 🙂

  4. Det er en super lækker ret, og nem at lave og flot at se på.

  5. Vi lavede denne lækre ret for første gang i dag, men bestemt ikke sidste. Hold op hvor er den lækker både at se på og alle de forskellige smage. 🙂

  6. Vi har herhjemme lavet denne paella ret mange gange, og hver gang nyder vi den lige meget. Den er utrolig nem og forholdsvis billig at lave. Og så laver vi altid dobbeltportion, så vi har til et par dage den bliver bestemt ikke dårligere af et døgns tid i køleskabet! Det er virkelig en smags – og farveeksplosion, som jeg vil anbefale dig at prøve!

    Vi bruger edamame i stedet for ærter, da min kæreste er allergisk

  7. Fantastisk ret! Utroligt nem at lave og mætter i virkelig lang tid. Hver ingrediens giver sin egen smag, så hver skefuld har en lidt anderledes amag end den forrige! Vil helt sikkert lave retten igen 🙂