Trykkogeren – køkkenudstyret alle bør eje
Trykkogeren har aldrig for alvor gjort sit indtog i de danske hjem. Skrækhistorier om eksploderede gryder har givet den et dårligt ry, og mange anser den i dag som værende en besværlig og gammeldags omgang “mormor-udstyr”. Det har medført, at trykkogeren er røget lidt i glemmeskuffen, hvilket er super ærgerligt. En trykkoger er nemlig så meget mere end bare et farligt oldtidsfund fra vores bedsteforældres tid. Teknologien i dag er en helt anden, og de nye trykkogere på markedet er efterhånden så topmoderne og kampsikre, at det umuligt kan gå galt.
Jeg har lovprist min trykkoger i mit indlæg “(Korrekt) Tilberedning af bønner“, fordi den har hjulpet mig af med mine værste fordøjelsesproblemer, hvad angår bønner og andre bælgfrugter.
Men trykkogeren kan meget mere end bare at koge bønner. Trykkogeren er i særdeleshed også genial til dig, som går op i miljøet, og som gerne vil spare kostbar tid og penge i køkkenet. Stod det til mig, burde trykkogeren være standardudstyr i ethvert køkken – det grønne og veganske køkken i særdeleshed. Hvis du vil vide hvorfor, så bliv hængende og lad dig inspirere og overraske af trykkogerens mange fantastiske muligheder og egenskaber.
10 gode grunde til at investere i en trykkoger
1. Spar tid i køkkenet
Er du træt af at våge over komfuret flere timer i streg, så kan en trykkoger meget hurtigt gå hen og blive din nye bedste ven. Trykkogeren sparer dig nemlig tid i køkkenet. Rigtig meget tid. Typisk er kogetiden kun 1/3-del af den, man normalvis ville bruge i en almindelig gryde.
Det betyder i praksis at suppen eller gryderetten, der skal stå og simre under låg 1 time, kan være færdig på kun 20 minutter (og ofte kan mindre faktisk gøre det). Derfor vil det sikkert glæde rigtig mange veganere og planteelskere at høre, at kogetiden på tørrede bønner, linser og kikærter i trykkogeren ryger helt ned på 15-30 minutter alt efter typen af bælgfrugt.
Samtidig slipper man for at gå og holde øje og være bange for om indholdet af gryden pludselig koger over, eftersom trykkogeren arbejder under lufttætte forhold.
2. Spar energi og penge
Den kortere kogetid betyder et mindre energiforbrug. Den billigere elregning er din pengepung selvfølgelig rigtig glad for men i særdeleshed også miljøet. Flere penge på bankbogen OG bedre samvittighed? Jov tak.
Trykkogeren er samtidig den oplagte mulighed til at koge store portioner af fx bønner, kikærter, supper eller gryderetter. Frys dem ned i mindre portioner, så du altid har sund og hjemmelavet frysemad klar til de dage, hvor det hele gerne skal gå lidt stærkt.
3. Sundere madlavning
Det er vidst ingen hemmelighed, at vores mad bliver mindre og mindre næringsrig. Landbrugsjorden er efterhånden så udpint af mange års rovdrift, at afgrødernes indhold af næringsstoffer tager skade heraf (1).
Som forbruger gør vi derfor klogt i at gøre vores ypperste for at bevare så mange af de næringsstoffer, som der nu engang er i den mad, vi køber. Os sundhedsnørder ved, at dampning er den mest skånsomme og dermed sundeste tilberedningsmetode, man kan benytte. Men hvad med trykkogning?
Selvom man godt kunne tro, at det høje tryk ville ødelægge næringsstofferne i maden, ser det modsatte faktisk ud til at gøre sig gældende. Den kortere tilberedningstid skulle eftersigende bevare endnu flere vitaminer og mineraler i maden – de varmefølsomme næringsstoffer som C-vitamin (2) og betacaroten (3) i særdeleshed, men også antioxidanter i bælgfrugter (4). Det er dog værd at nævne, at de fleste studier er lavet på trykkogning – og altså ikke trykdampning – så det er formentlig muligt at bevare endnu flere næringsstoffer, end tabellen lige giver udtryk for, såfremt man vælger en kortvarig dampning.
Hvis vi vil have mest muligt ud af vores grøntsager og de ekstra penge brugt på økologiske råvarer af god kvalitet, ser trykkogning altså ud til at være den mest skånsomme og effektive tilberedningsmetode.
Forskellige tilberedningsmetoders indflydelse på C-vitamin indholdet i broccoli
| Tilberedningsmetode | C-vitamin bevarelse i % |
|---|---|
| Kogning | 64% |
| Dampning | 78% |
| Mikrobølgeovn | >90% |
| Trykkogning | >90% |
4. Meget mere smag – Oh Mami! (UMAMI)
Går man ikke på kompromis med smagen, når man forkorter kogetiden? Det kunne man godt fristes til at tro, men igen er det faktisk det modsatte, som gør sig gældende.
Den høje temperatur kombineret med den korte tilberedningstid og det lufttætte miljø er med til at bevare og koncentrere smagen. Det kan lidt sammenlignes med det, vi forsøger at opnå i en stegeso – bare på en brøkdel af tiden.
Det ilttætte miljø bevirker samtidig, at trykkogeren kan arbejde med en langt mindre mængde vand end en traditionel gryde. Dette koncentrerer smagen yderligere og sørger samtidig for, at maden ikke bliver tør. Det er rigtig gode nyheder for os veganere, som ofte savner umami i madlavningen.
OBS: da trykkogeren arbejder under lufttætte forhold, kan den ikke bruges til at “reducere” eller koge suppen ind. Vil du undgå en vandet suppe, så læs tippet i næste afsnit.
5. Undgå madspild
Går du også ind i kampen om at bekæmpe madspild? Så er du bestemt ikke alene. Vi er efterhånden blevet rigtig gode til at undgå madspild, og en kærkommen måde at bruge de triste grøntsager på er selvfølgelig ved at koge en suppe eller bouillon. Problemet er bare, at denne skal stå og koge flere timer for at trække ordentlig smag. Det koster på energien og elregningen, og den gode intention om at nedsætte CO2-udslippet falder ligesom lidt til jorden.
Hvad er løsningen? You guessed it – trykkogeren.
Sådan gør du: Gem de kedelige slatne grøntsager samt overskydende skræller og grøntsagsender i en bøtte i fryseren. Når bøtten er fyldt, smider du hele indholdet i trykkogeren, dækker med vand og tilsætter krydderier og laurbærblade. Kog bouillonen under tryk i ca. 30 minutter, og frys den ned. Så er der altid frisk og smagfuld hjemmelavet bouillon klar til, når du skal bruge det. Og en ekstra bonus er selvfølgelig, at du helt selv kan bestemme mængden af salt og olie, som købebouilloner oftest er propfyldt med.
TIP: når du koger suppe eller bouillon i trykkogeren, brug da mindre vand end du normalt ville, da vandet ikke fordamper som i en alm. gryde. Den mindre mængde vand vil koncentrere smagen yderligere og medvirke til, at det endelige resultat ikke bliver kedeligt og “vandet”. Du kan eventuelt vælge at reducere suppen yderligere efter endt kogetid.
6. Slip for sved, lugt og mados
Træt af madlugt, som bliver hængende i luften flere timer? Eller ovnen og suppegryden, der opvarmer og damper hele lokalet til? En trykkoger arbejder under lukkede forhold, hvilket gør, at du slipper for både damp og lugt fra maden. Dét er noget, jeg har været særligt glad for i denne vanvittige maj-hede anno 2018. Thank me later.
7. Perfekt tilberedning
Er du også træt af, at de tørrede bønner, linser og kikærter aldrig bliver kogt ordentligt møre trods flere timers kogetid? Det var jeg i den grad. Trykkogeren klarer hele arbejdet og sikrer dig en fuldstændig tilberedning. Kartofler, søde kartofler, rødbeder, brune ris m.m. kan ligeledes dampes eller koges til perfektion i trykkogeren. Når bælgfrugter og andre råvarer tilberedes ordentligt igennem, medfører det samtidig en anden virkelig god egenskab, nemlig:
8. Bedre fordøjelse og optagelse af næringsstoffer
Har du også svært ved at fordøje fødevarer som bælgfrugter og visse kornprodukter? Så vil det nok glæde dig at høre, at trykkogeren måske kan være dig behjælpelig. Jeg har lovprist min trykkoger i min artikel “(Korrekt) Tilberedning af bønner“, fordi den bl.a. har hjulpet mig af med mine værste fordøjelsesproblemer relateret til bønner. Trykkogeren er den mest effektive tilberedningsmetode til at inaktivere lektiner (5), som er nogle af de stoffer, der kan gå ind og skabe et mindre kaos i vores fordøjelsessystem, og som samtidig forhindrer optagelsen af visse mineraler heriblandt calcium, jern og zink. Trykkogeren har gjort, at jeg er gået fra helt at undgå bønner og bælgfrugter til at kunne spise dem hver dag. Det er min krop og indre sundhedsnørd RIGTIG glade for.
9. Spring iblødsætningen af bønner over
Du står og skal til at lave en omgang Chili sin carne, men hov, hvad er nu det – du har glemt at sætte kidneybønnerne i blød dagen før! ¡Madre mia!
Tiden fra bønne-cravingen rammer, til man rent faktisk kan smæske sig i dem, kan snildt tage 12-24 timer, hvis man vil koge dem selv. Det skyldes især den lange iblødsætning. Men med en trykkoger, er det problem ovre. Det høje tryk bevirker nemlig, at man kan tillade sig helt at springe iblødsætningen over, hvis tiden er knap. Det kan en almindelig gryde slet ikke hamle op med.
Man skal dog være opmærksom på ikke at fylde trykkogeren for meget op, da de tørrede bønner vil svulme op til omtrent dobbelt størrelse.
NB: jeg har ikke selv erfaring med at springe iblødsætningen over, og har man problemer med fordøjelsen, vil jeg anbefale at man fortsat iblødsætter sine bønner før trykkogningen for at være på den sikre side samt for at forkorte kogetiden.
10. Multifunktionel
Kæmper du lige som jeg med pladsen i køkkenet, eller er du bare træt af at have både suppegryde, dampindsats og sauterpande, så vil følgende nok glæde dig. Trykkogeren kan nemlig både stege, koge, trykkoge og dampe.
De fleste trykkogere (inkl. min egen, som du kan læse mere om nedenfor) kommer tilmed med et tilhørende dampindsats “stativ”, hvilket betyder, at du kan dampe kartofler, broccoli og andre grøntsager, imens du fx koger en lille portion bønner, ris eller quinoa. Færre gryder i gang på samme tid, betyder et mindre energiforbrug, hurtigere mad(!) samt mere plads i køkkenet.
What’s not to like?
Hvilken trykkoger anbefaler du?
Disclaimer: Jeg er ikke sponsoreret eller betalt af Tefal for at sige dette. Jeg har selv købt og betalt min trykkoger, og er hverken blevet sendt den gratis eller bestukket for at sende en god anbefaling deres vej.
Selv bruger jeg en trykkoger af mærket Tefal. Den bryster sig af sine mange sikkerhedsmekanismer, og er tilmed en af de absolut billigste på markedet, hvilket jeg selvfølgelig ikke klager over. Den har en kapacitet på hele 6 L og kommer med en tilhørende dampkurv, så man kan slå to fluer med et smæk og fx dampe grøntsager, imens man koger ris. Trykkogeren fås også i en mindre model på 4 L (uden dampkurv), men jeg vil til enhver tid anbefale, at man vælger den med størst kapacitet. Trykkogeren må nemlig kun fyldes 2/3 op, så der skal ikke så meget til, før man når den grænse. Hvis du er interesseret i nævnte trykkoger, kan den bl.a. fås her hos KitchenOne.dk (affiliate-link*). En lignende (billigere) model kan fås her hos COOP (affiliate-link*) – denne har jeg dog ikke erfaring med. Alternativt kan du prøve at finde den brugt på DBA, men det kan være vanskeligt, da trykkogeren er lidt en uddød race.
Bevares – en trykkoger er en stor gryde, som fylder en del. Men så får man også et væld af forskellige funktioner forærende, da den som sagt kan både stege, koge, dampe og koge under tryk. Selv har jeg tænkt mig at smide min gamle suppegryde ud, da trykkogeren har taget dens plads, og er blevet min nye bedste ven i køkkenet. Trykkogeren er uden tvivl investeringen værd.
Hvad er dine erfaringer med en trykkoger? Skriv en kommentar i kommentarfeltet nedenfor eller find mig på Facebook og Instagram @planteaederen.
Jeg kan da umuligt være den eneste, som har sådan en fætter stående på køkkenhylden.
(1) Kilde (2) Kilde, (3) kilde, (4) kilde, (5) kilde
* Affiliate Disclaimer: links markeret med * i artiklen er affiliate-links (reklame-links), hvilket betyder, at jeg modtager en mindre procentdel af salgene via det link. Dette har dog ingen indflydelse på mine meninger og holdninger til nævnte produkt, som altid vil være 100% mine egne. Tak for jeres forståelse og for al jeres støtte og opbakning gennem tiden.
Læs mere om min brug af affiliate-links i min reklamepolitik.
da vi blev gift i 1979, var en trykkoger på vores ønske liste. Jeg havde lært trykkogeren at kende i Spanien, hvor jeg hjalp et år hos en familie. Og trykkogeren var i mange år min redning, når jeg skulle lave hurtig god mad til vores store familie. Jeg har altid kogt suppe i den, og alle disse langtidskrævende retter. Da mikroovnen fik sit indtog i vores køkken, kom trykkogeren lidt i baggrunden, Men det stadig den dag i dag, den gryde, jeg vil koge supper i, kogen hjerter og benløse fugle, ja alt, hvad der tager tid, og så samtidig giver gryden mig fuld god smag og hurtige “simreretter”.
Mine forældre kogte kartofler i deres, men det synes jeg nok at skyde gråspurve med kanoner, da kartofler som regel ikke skal koge så lang tid.
Hej,
Jeg deler helt din begejstring for trykkogere. Jeg har to på 4½ liter og en på 6 liter fra WMF, men bruger nu mest de to små. De er geniale til fx risotto, men også til meget andet som fx gryderetter og supper m.m. Jeg kan anbefale Karsten Kromans Trykkoger. Kogebog, hvis den stadig kan fås.
Risotto i trykkoger siger du? Jeg har før forsøgt mig med havregrød og røde linser, og begge dele brændte på… så jeg er lidt påpasselig med fødevarer, som suger meget væske og bliver ‘grødet’. Men risotto det må prøves! Tak for tip.
jeg har haft en trykkoger siden vi blev gift i 1979. Inden den tid var jeg i huset i Spanien, og lærte hvor god en trykkoger var. Indtil jeg fik min første mikrobølgeovn, var trykkogeren ofte min redning, når jeg ikke havde fået taget kød ud af fryseren. Jeg har altid brugt trykkogeren til at lave suppe i. da det forkorter stegetiden til en 1/3 del. Jeg har brugt den til hjerter i flødesovs, til de gode gryderetter. Mineforældre brugte deres til at koge kartofler i, men det synes jeg nu ikke var nødvendigt, da det max tager 20 min at koge kartofler. Mine venner, som har arbejdet i et sted langt ude i Bushen i Kenya, brugte trykkogere til at holde mælk steril, så det holdt sig i varmen. De boede virkeligt primitivt.
Hej! Tak for fin info om brug af trykkoger. Jeg elsker bønner og har investeret i samme trykkoger fra Tefal, som du har. Jeg er dog ikke helt erfaren udi brugen af den endnu. Jeg har stadig ikke opnået at kunne koge bønner møre på hverken 20-40 min i min Tefal. Faktisk bliver de bare aldrig møre, selv om jeg synes jeg følger alle forskrifter. Måske er de bønner og kikærter jeg har på lager for gamle. Selv om udløbsdatoen på dem fortæller, at der er et helt år tilbage endnu. Jeg vil spørge dig om, hvordan trykindikatoren virker, på din Tefal? Den røde knap, der sidder i en fordybning på det sorte håndtag. Måske er det den, der ikke virker ordenligt på min? Når man kigger ned i hullet, ser man den røde knap i bunden, den skulle jo hæve sig under tryk, så man tydeligt kan se den komme op og flugte med kanten af hullet, eller hvordan? Det gør den bare ikke på min. Den hæver sig max 1/2 cm, så det er for mig ret umuligt at se, om der er tryk på eller ej. Når trykkogeren ikke er i brug, og jeg vender låget om, kan jeg også kun manuelt påvirke den knap de få millimeter jeg nævner. Hvordan er det på din? Jeg er lige på nippet til at købe en anden trykkoger, for jeg har ikke meget fornøjelse af den, som det er nu. Venlig hilsen og på forhånd tak ; )
Hej Bente.
Tak for din besked!
Fedt at høre, at du er kommet i gang med trykkogeren – men ærgerligt, at den volder dig problemer.
For mit vedkommende, har jeg aldrig haft problemer med min Tefal trykkoger. Trykindikatoren på min tefal løfter sig altid helt i “top”.
Kogning af bønner, bælgfrugter og andet foregår typisk således:
1. Fyld trykkogeren med bønner og vand og fastspænd låget, således at det holder helt tæt. Sørg for, at den grønne ring er drejet over på “kyllinge-indstillingen”, da dette vil forkorte kogetiden en del og resultere i møre bønner (læs evt. manualen, hvis du er i tvivl om de forskellige indstillinger på din trykkoger).
2. Tænd blusset på fuld knald, indtil indholdet kommer i kog.
3. Når indholdet koger, vil der typisk komme lidt damp ud af trykindikatoren, i takt med at trykket stiger. Når trykkogeren er ved at nå sit “højdepunkt” begynder ventilen at hvisle og hoppe lidt op og ned, hvorefter trykindikatoren vil “stige til vejrs” og “lyse” rød – det indikerer, at trykkogeren er under tryk. Vent herefter et øjeblik (ca. 15-20 sekunder) på, at ventilen begynder at lukke damp ud. Det kan godt lyde lidt voldsomt, men bare rolig – det er helt normalt. Skru herefter blusset ned (langsomt, hvis du har induktion), indtil ventilen blot står og hvisler let og lukker en smule damp ud. Det er vigtigt, at trykkogeren fortsætter med at lukke damp ud under HELE tilberedningen. Hvis ventilen ikke hvisler eller lukker damp ud, vil du ikke opnå en fuldendt tilberedning.
4. Kog bønnerne ca. 30 minutter under tryk og lad trykket falde naturligt – dvs. sluk for blusset og lad gryden stå på blusset, indtil trykindikatoren er slukket, før du åbner låget.
Det er sådan, jeg bruger min Tefal trykkoger. Bønnerne vil formentlig aldrig rigtig blive færdigtilberedte (eller det vil i hvert fald tage markant længere end de 30 minutter), hvis din trykkoger ikke kommer ordentligt under tryk. Hvis du har læst manualen godt igennem, sikret dig, at låget er ordentligt fastspændt, at der er nok væske i trykkogeren, så indholdet ikke brænder på, og at du har fulgt min “guide” ovenfor, og din trykkoger stadig ikke kommer under tryk, kunne det godt tyde på, at der er noget galt med din trykkoger. Jeg vil da råde dig til at forhøre dig hos forhandleren, du har købt trykkogeren af – eller forsøge at kontakte Tefal direkte.
Held og lykke med det, Bente.
Lad mig endelig høre, hvis du får bugt med problemet.
De bedste hilsner
Maria
Tusind tak, Maria, for din udførlige beskrivelse af, hvordan man gør. Jeg vil forsøge én gang til, efter dine anvisninger, og hjælper det ikke, så må jeg have fat i kundeservice hos Tefal.
Tak fordi du tog dig tid ; )
Hej igen Maria
Så lykkedes det ; ) Din beskrivelse af fremgangsmåden var rigtig god og forståelig, så nu fik jeg smørbløde kikærter på 30 min. YES! Min trykkoger opførte sig helt rigtigt denne gang, så jeg er SÅ glad! Jeg udblødte dem i køleskabet i et døgn først, og skiftede vand undervejs.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, om du sommetider springer iblødsætning over, også med bønner? Er det en mulighed? Og hvor lang tid skal jeg så regne med ca?
Vh Bente
Hej Bente.
Hvor er det FEDT! Det glæder mig at høre! 🙂
Hvad mon du havde gjort forkert? Var det indstillingen, den var gal med, eller mon trykkogeren var gået ud af kog undervejs?
Hvis du ønsker kikærter, der er mere faste, er du selvfølgelig velkommen til at lege lidt med tilberedningstiden – måske 15-20 minutter er mere passende. Du kan altid bare give dem lidt ekstra tid, hvis de ikke er færdigtilberedte.
Jeg har aldrig selv prøvet at springe iblødsætningen over og kan af den grund ikke udtale mig om, hvordan dét forholder sig. Jeg har blot læst, at man efter sigende skulle kunne springe iblødsætningen over – men hvor længe bønnerne skal have, om de overhovedet bliver ordentligt møre og om de mister smag eller konsistens, ved jeg simpelthen ikke.
Jeg ville prøve mig lidt frem – måske 1 time i trykkogeren? Og sørg samtidig for at bruge nok vand, da de jo ikke har stået og suget vand forinden – jeg tænker 3-4x så meget vand som bælgfrugter. Og husk samtidig, at trykkogeren, i følge manualen, kun må fyldes halvt op med madvarer, der svulmer op under tilberedningen.
Held og lykke.
De bedste hilsner
Maria
Hej Maria
Indstillingen var ok, jeg vidste godt den skulle op og stå på kød til kikærter og bønner. Ren og skær uvidenhed om, hvordan man bruger sådan en, synes ikke brugsforvirringen hjalp mig ordentligt, usikkerhed ifh til, hvor meget varme der skal til og hvordan det bør se ud, når den er under tryk, lidt nervøs for, at det hele skulle springe i luften – det kan jeg jo godt grine af nu, men de første gange jeg prøvede, kom der damp ud de mærkeligste steder, feks ud under håndtagene i begge sider øverst på låget og ned under det underste håndtag så det sprøjtede rundt på kogepladen – meget lidt damp op af ventilen, selv om den var ren. Jeg hælder til, at ringen under låget ikke har været ordentligt på plads og så har jeg ikke haft skruet højt nok op for varmen.
Jeg er mere end tilfreds med kikærternes blødhed, de var ikke kogt ud eller noget, de smeltede bare på tungen. Rigtig fint. Jeg fortsætter med iblødsætning, der sparer også på elregningen ; )
Endnu engang tak for hjælpen, Maria, dejligt jeg fandt din blog!
Jeg kommer til at elske min trykkoger ; )
Vh Bente
Det giver god mening. Jeg var også ret skeptisk og påpasselig første gang, jeg prøvede min trykkoger – netop, fordi man har hørt skrækhistorier om eksploderede gryder!
MEN det viste sig heldigvis slet ikke at være et problem – ny kører trykkogeren på højtryk dagligt! 🙂
Jeg bruger den både til at koge og dampe kartofler, ris, grøntsager, pasta m.m., da det bare går hurtigere, og gør maden dejlig mør.
Det er bare om at eksperimentere lidt med kogetider, da en af de eneste ulemper ved trykkogeren er, at man ikke kan kigge til maden undervejs.
Held og lykke med det, Bente!
De bedste hilsner
Maria
Hej
Jeg er ikke så erfaren i at bruge trykkoger, så jeg vil høre, om du benytter indsatsen med huller, når du koger kikærter, eller om du kommer dem direkte ned i gryden.
De bedste hilsner!
Kære Lone Marie.
Tak for din besked.
Bælgfrugter skal altid koges i rigeligt vand, så du skal endelig ikke benytte indsatsen til det formål.
Jeg bruger kun indsatsen med huller, når jeg damper fx grøntsager, kartofler, ærter, m.m., da den forhindrer indholdet i at komme i direkte kontakt med vandet.
Fedt at du har investeret i en trykkoger! Jeg håber, at du bliver lige så glad for den, som jeg er for min.
De bedste hilsner
Maria
Du er ikke den eneste med en trykkoger, jeg har 3 stykker, to fra Tefal og en fra IKEA, elsker dem alle 😀 og er på udkig efter én lav men bred, noget i stil med sauterpande 🙂
Jeg elsker at koge ris i min trykkoger, den er altid vellykket og kræver minimum af opmærksomhed.
Man skal bare have en mindre metalskål der kan komme i trykkogeren samt en indsats (den med huller du har på billedet).
Opskriften er enkel: 2 dele ris, 3 dele vand og salt hældes i en skål. Indsatsen kommes i gryden og der hældes vand i gryden så det dækker bunden med ca. 1 cm. Derefter låg på og kog 7 minutter fra den er i tryk. Lad derefter gryden stå på komfuret indtil trykket falder ned, eller længere, uden at åbne gryden. Jeg plejer at koge risen ca. 1 time før jeg serverer maden så er den perfekt 🙂
På samme måde kan man varme risen op dagen efter hvis man har noget tilbage, altså: luk gryden, kog op og sluk for varmen. Den behøver ikke at være i tryk, bare koge.
Jeg bruger også altid min trykkoger til ris, bulgur og andre typer korn (dog ikke havregryn, da jeg igen oplever, at disse har det med at brænde på). Det er min oplevelse, at kornene bare bliver super møre og lækre i trykkogeren. Det er min mave (og tænder) rigtig glad for – og så er det jo hurtigt og let at lave. OG så koger det ikke over og ud på hele køkkenbordet.
Kartofler koger jeg også i trykkogeren, og grøntsager damper jeg ofte i indsatsen.
En genial opfindelse alt i alt
Hej. Jeg tror jeg også skal have mig sådan en efter at have læst til artikel.
Jeg fandt denne video fra nutritionsfacts.org, der viser at trykkogning kan bevare flere næringsstoffer pga. af den reducerede kogetid.
Hej Jakob.
Fedt at høre, at du har fundet inspiration i min artikel!
Jeg er bekendt med nutritionfacts.org, men har ikke set omtalte video, da den er kommet efter jeg har skrevet denne artikel – så mange tak for linket! 🙂
Jeg håber, du bliver lige så glad for din trykkoger, som jeg er blevet for min.
De bedste hilsner
Maria
Hej. Laver du også planteyoghurt i den? Det har jeg hørt flere gøre, men er ikke lige klar over om det overhoved kan hænge sammen med en trykkoger?
God artikel i øvrigt 🙂
Hej Vibe.
Tak for din besked.
Jeg har ikke prøvet at lave planteyoghurt i min trykkoger, nej – men jeg har godt læst om, at man kan! Jeg ved dog ikke, om det kan lade sig gøre i den trykkoger, som jeg har. Jeg har kun læst om folk, der laver yoghurt i en elektrisk trykkoger, der har forskellige programmer bl.a. “hold varm” og en decideret “yoghurt-funktion”.
Det kunne da være værd at undersøge, om det også kunne lade sig gøre i en alm. trykkoger 🙂
Lad mig endelig høre, hvis du giver det et skud.
De bedste hilsner
Maria
Hej Maria!
Kan ikke være mere enig. Da jeg rejste i Indien for mange år siden, var trykkogeren almindeligt køkkenudstyr i middelklassehjemmet. De færreste spiste ret meget kød, om overhovedet noget. Jeg har haft to trykkogere. På den første flækkede håndtaget efter nogle års brug. I dag har jeg en der hedder Thomas Cook, som jeg har købt i Coop.
Den er nem at anvende og meget driftsikker. Når trykket presser den lille pind op, skruer man bare ned på 2 (elkomfur), så kører det.
Jeg bruger den til kogning af linser, brune ris, supper.
Alle tror, at det indiske køkken bare er “hot”, men det behøver ikke at være tilfældet. Det bestemmer man selv. Det er et dejligt bombardement af forskellige smagsoplevelser, man ikke bør snyde sig selv for.
Hej Ole.
Tak for din positive beretning.
Fedt at høre, jeg ikke er den eneste, der har fået øjnene op for trykkogeren! 🙂
Den er nærmest blevet et uundværligt redskab i mit køkken.
Lad os håbe endnu flere får øjnene op for den!
Bibevare er ikke et dansk ord. Det er nok en sammentrækning af bibeholde og bevare. Fin artikel og undskyld min dansklærer indblanding!
Ha! Tak for rettelsen, Jesper. Det er hermed tilføjet.
Jeg har selv en (lille) skjult grammatik-nørd gemt i mig, så jeg forstår din indblanding og sætter pris på den. 😀
Fin og fyldestgørende Trykkoger-artikel!
Mine erfaringer med trykkoger, er ret gamle da de er fra 1957,
hvor jeg blev gift 1. gang.
Og Trykkoger var noget af det første vi investerede i,
samme med et Gram køleskab med en rigtig 20 liter dybfryser i bunden.
“Det eneste køleskab på markedet” med dybfryser.
Trykkogeren hed enten Tefal, Trump eller noget lignende.
Der var flere der havde advaret os meget kraftigt mod trykkogere,
men vi trodsede enhver advarsel, og blev aldrig skuffet.
Ægteskabet holdt dog kun nogle få år,
og det jeg ærgrede mig mest over var,
at jeg også lod mig skille af med Trykkogeren.
Men nu da jeg efter 54 års ægteskab uden Trykkoger, igen er blevet alene,
så skal jeg igen have Trykkoger.
Hej Steen.
Tak for den fine historie! 🙂
Jeg har også hørt mange advarsler mod trykkogere, men valgte ligesom du at trodse dem. Det er min erfaring at de nye og mere avancerede modeller, der findes på markedet i dag, er nærmest skudsikre – såfremt man selvfølgelig behandler og bruger dem ordentligt, hvilket også er derfor, jeg kraftigt anbefaler, at man læser vejledningen grundigt igennem og så man lærer trykkogeren godt at kende 🙂
Trykkogeren er et alsidigt værktøj at have i køkkenet, og det har uden tvivl været et af mine bedste og mest brugte køb til dato.
Jeg kan slet ikke leve uden.
Jeg håber, du finder dig en trykkoger, som du bliver glad for.
Jeg kan kun anbefale omtalte model fra Tefal, da det er den eneste, jeg har erfaring med. Jeg har brugt den godt og vel dagligt de seneste to år, og den fungerer upåklageligt.
Held og lykke med det, Steen.
De bedste hilsner
Maria
Hej.
super spændende indlæg!
du har lige indspireret en helt ny veganer på sin første dag til at købe en trykkoger da jeg ikke anede, hvordan jeg skulle tilberede bønner m.m.
jeg har købt samme model som du har, hvordan med programmer til f.eks. søde kartofler, hvor lang tid skal de have?
kan man ellers lave andre basis ting i denne gryde?
på forhånd tak for hjælpen 😀
Hej Anders.
Tak for de rosende ord. Jeg er glad for, at du kunne bruge mit indlæg.
Jeg vil råde dig til at læse manualen grundigt igennem før, du tager trykkogeren i brug første gang.
Mht. til valg af program bruger jeg stort set altid “grøntsags-programmet”, hvad end jeg damper grøntsager, koger bønner eller laver en gryderet. Programmet med en “høne” arbejder (så vidt jeg husker) under et højere tryk, hvilket i de fleste tilfælde kan være lidt for hårdt for de fleste plantefødevarer. Jeg bruger det dog indimellem når jeg koger bønner, hvis det skal gå lidt hurtigere, eller hvis jeg f.eks. specifikt går efter helt udkogte bønner.
Og ja, som nævnt kan man bruge trykkogeren til stort set alt. Du kan bruge den som en almindelig gryde til at stege, koge, trykkoge eller dampe. Det er det, der efter min mening, gør den så fantastisk! Det eneste jeg vil råde til ikke at koge i trykkogeren er røde linser og gule ærter, da de har en tendens til at brænde fast i bunden.
Den eneste ulempe ved trykkogeren er, at man aldrig rigtig med sikkerhed kan vide, hvornår maden er færdigtilberedt, da man jo ikke kan løfte på låget undervejs. Man er derfor nødt til at prøve sig lidt frem og lære de forskellige tilberedningstider at kende hen ad vejen – og gerne skrive dem ned, så man ikke glemmer dem. Som hovedregel kan man typisk skære kogetiden ned til 1/2-delen eller 1/3-delen af den normale kogetid i en almindelig gryde.
Det er muligt, at jeg engang i fremtiden – MÅSKE – vil lave en guide med tilberednings- og kogetider på forskellige plantefødevarer i en trykkoger, men pt. er det ikke min plan. Trykkogere en nemlig meget forskellige, og kogetider afhænger af mange forskellige faktorer – og så har jeg for den sags skyld endnu ikke selv lært alle kogetider helt at kende. Som regel sjusser jeg mig bare lidt frem. Hvis fødevarerne ikke er færdigtilberedte efter endt kogetid, kan man heldigvis altid blot trykkoge dem lidt igen.
I manualen er der, så vidt jeg husker, nogle vejledende tilberedningstider på forskellige typer fødevarer. Alternativt kan man komme ret langt med en Google-søgning. Trykkogning på engelsk hedder for resten “pressure-cooking”.
Jeg håber, at det var svar nok på dine spørgsmål. Ellers må du endelig vende tilbage.
Hvor er det fedt at høre, at du har besluttet dig for at prøve den veganske livsstil af. Velkommen til den grønne side!
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
[…] Trykkogeren – 10 gode grunde til at bruge en trykkoger […]
[…] Det er det bedste køb vi har gjort længe – en trykkoger! Jeg fik kendskab til den gennem dette indlæg (10 gode grunde til at bruge en trykkoger), og den er genial! Madlavningen bliver nemmere og […]
[…] 10 gode grunde til at bruge en trykkoger […]
Hej
Har lige et spørgsmål.
Jeg laver ofte supper,der står i 3 timer og koger ind med en almindelig gryde.
Fik så en tryg koger til jul, og glædede mig så meget til at smage en suppe som kun fik 1 time.
Dog var der næsten ingen smag i den som ved den normale gryde og tænker det er fordi den ikke har stået og kogt og fordampet vandet så smagen ikke bliver så intens ?
Er lige før jeg har lyst til at sende den retur hvis jeg ikke løser problemet.
Var nød til at lade den koge på almindeligvis yderligere 2 timer for at der kom samme gode smag som ved en almindelig gryde.
Har du et råd eller en idé til mig?
Håber meget du kan hjælpe, måske jeg bare har gjort noget forkert?
Kh Stine
Hej Stine.
Jeg er ikke den store suppespiser selv, men jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål så godt som muligt.
Du har helt sikkert ret i, at “problemet” er, at suppen i trykkogeren ikke på samme måde for lov til at koge ind og “reducere”, som man kalder det på kokkesprog, som den gør i en almindelig gryde. For at modvirke dette, vil jeg foreslå dig at prøve og bruge mindre vand i suppeopskriften. Hvis nu du er vant til at koge en suppe ind fra 1 L til 0,5 L, kan du prøve kun at koge den i trykkogeren med 500 ml i stedet for 1 liter og se, om det gør en forskel. Giver det mening? ❤️
Virker ovenstående ikke, må du dog for GUDS SKYLD ikke smide din trykkoger ud i skraldespanden!! Den er EMINENT til at koge de lækreste og møreste bælgfrugter, og det er uden tvivl det, jeg bruger den allermest til. Dét har jeg også skrevet en uddybende artikel om, som du kan finde lige her: “Undgå kedelige bønner – sådan koger du de lækreste bønner!”
Der er allerede flere, som har skrevet til mig, at de slet ikke forstår, hvordan de har kunnet leve uden en trykkoger i så mange år. Og det er jeg HELT enig i.
Så tab ikke modet, og lad mig endelig høre en opdatering fra dig.
De bedste hilsner
Maria // Planteæderen
[…] 10 gode grunde til at bruge en trykkoger […]