Reklamepolitik

Penge er ikke min drivkraft for det, jeg skaber her på Planteæderen. Det har det aldrig været, og det skal det aldrig være. Jeg deler opskrifter og skriver artikler udelukkende, fordi jeg elsker det, og fordi jeg ønsker at sprede det grønne budskab.

Alt indhold, dvs. opskrifter, artikler og eventuelle blogindlæg er skrevet på eget initiativ, medmindre andet er angivet. Alle holdninger og meninger er 100% mine egne. Jeg værdsætter ærlighed og troværdighed, og jeg vil derfor altid udtrykke min ærlige mening om et eventuelt produkt.

Affiliatelinks/reklamelinks

På Planteæderen vil du sommetider støde på links, som sender dig videre til en webshop – de såkaldte “affiliatelinks” eller reklamelinks. Disse vil være markeret tydeligt, så der ikke er nogen tvivl om, hvorvidt det er et reklamelink eller ej. Alle reklamelinks er indsat på eget initiativ, og jeg har derfor ikke haft personlig kontakt med brandsne bag, medmindre andet er angivet.

Affiliatelinkene linker til produkter, jeg enten selv har erfaring med, selv benytter mig af i min hverdag, eller som jeg har en stærk tiltro til. Jeg bruger tid på at finde gode links til så prisvenlige kvalitetsprodukter som muligt, så i har mulighed for at købe dem, hvis i har lyst. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke opfordrer til køb gennem disse links, men blot giver jer muligheden, skulle i alligevel være interesseret i at købe det nævnte produkt.

Køber du et produkt gennem mit link, får jeg en mindre profit af salget til gengæld. Taget al den tid og arbejde jeg ligger i at give jer gratis opskrifter og sundhedsfaglige artikler på Planteæderen i betragtning, er beløbet nærmest ubetydeligt. Men hvis i alligevel har tænkt jer at købe produktet, ja, hvorfor så ikke støtte mit virke lidt samtidig? 😊 I får et godt og anbefalingsværdigt produkt, og jeg får en lille skilling, så jeg kan få smør på brødet og holde hjemmesiden kørende (sådan en hjemmeside er nemlig ikke just gratis, desværre). Win-win!

Sponsoreret indhold

Der er på nuværende tidspunkt ingen sponsorerede indlæg på Planteæderen. Jeg er ikke sælger, og det er ikke mit ønske at forsøge og sælge dig alt muligt bras, som ikke har relevans for mit indhold, og som jeg ikke kan stå inde for.

Siden Planteæderens spæde start, har jeg modtaget adskillelige henvendelser fra brands, der ønsker at sende mig gratis produkter til gengæld for fx et indlæg på min Instagram-profil. Disse har jeg sagt pænt nej tak til. Det vil jeg altid gøre, hvis ikke jeg føler, produktet eller ydelsen har relevans for mit indhold, eller hvis ikke vi deler samme værdier. Planteæderen er for mig ikke (og skal ikke være) en “smutvej” til gratis goder. Skulle jeg en dag gå hen og takke ja til et produkt eller samarbejde, er det jeres garanti for et godt og troværdigt produkt, som jeg kan stå inde for, og som jeg føler kan gøre en positiv forskel. Som i virkelig godt. Der skal meget til for, at mit minimalistiske-jeg siger ja tak til mere (unødigt) fyld i mit liv.