“ Slip for stinkende madpakker og hånende kommentarer om din elskede tunsalat med opskriften på denne milde og cremede kikærtesalat a la vegansk tunsalat. ”
Dræn og skyl kikærterne (gem kikærtevandet og lav din helt egen mayo) og hak dem kort i en foodprocessor (alternativt kan du mase dem med en gaffel). De skal ikke blive til mos men istedet have en grov, løs tekstur.
Bland mayo, eddike, tahin, dijon sennep, tangpulver, salt og peber i en skål. Tilsæt de finthakkede kikærter, løg, majs og kapers, og bland det hele godt sammen. Justér konsistensen med mere mayo, eddike og tahin, og smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 120°C varmluft.
Bland olie, soya, gærflager, ahornsirup og røget paprika i en skål. Tilsæt evt. lidt vand, hvis marinaden er for tyk. Den skal have konsistens som sirup.
Skyl æblerne og fjern kernehusene med en kernehusudstikker. Skær dem i tynde skiver fx på et mandolinjern.
Fordel æbleskiverne på en bageplade med bagepapir og pensl overfladen med marinade. Drys til sidst med salt og bag dem i ovnen indtil de er tørre og sprøde, ca. 1 time. Hold godt øje til sidst, så de ikke brænder på.
Servér æblebaconen som den er eller bræk dem i mindre stykker og brug den som drys.
Æblebaconen bør spises straks, da den har tendens til at blive blød, jo længere tid den opbevares. Den smager dog stadig lige så godt, men mister selvfølgelig sit karakteristiske knas.
* Sushi noriark kan fx fås her eller i de fleste dagligvarebutikker.
Opskrift af Planteæderen | www.planteæderen.dk | @planteaederen