Ingen jul uden pebernødder. Her får i min opskrift på krydrede og sprøde veganske pebernødder. De er fedtfattige, så dig og din familie med god samvittighed kan klemme lidt ekstra julemad ned.
Tænd ovnen på 200°C alm. ovn.
Bland alle de tørre ingredienser i en separat skål.
Pisk plantesmør, sukker og brun farin med en elpisker til det er blandet godt sammen. Tilsæt plantemælk eller vand og pisk på høj hastighed, indtil det har en luftig og cremet konsistens.
Tilsæt halvdelen af de tørre ingredienser imens du pisker på lav hastighed. Ælt den sidste halvdel i med hænderne til du har en fast og sammenhængende dej.
Del dejen i 3 og ælt dem godt igennem, så de sprækker mindst muligt. Rul dem til lange tynde pølser på ca. ½-1 cm's tykkelse på et meldrysset bord. Hvis dejen sprækker for meget, kan du prøve at sætte den på køl i et kvarters tid og ælte og trykke dejen godt sammen, før du ruller den.
Brug en skarp kniv til at skære pølserne ud i små stykker på ca. 1x1 cm. Rul dem evt. helt runde, inden du fordeler dem på lige rækker på en bageplade beklædt med bagepapir. Pebernødderne hæver og flyder lidt ud under bagningen, så formen er ikke synderlig vigtig.
Bag pebernødderne i 10 minutter og lad dem køle af inden servering.
* Kan fås i de fleste gængse supermarkeder. Læs mere om brugen af hjortetaksalt længere oppe i artiklen her.
** Brug kun en knivspids hvid peber, hvis pebernødderne skal være børnevenlige.
Opskrift af Planteæderen | www.planteæderen.dk | @planteaederen