E-vitamin

E-vitamin

E-vitamin er som sådan ikke svært at få på en vegansk kost, da det findes i små mængder i de fleste plantefødevarer. Ønsker man derimod at skære ned på sit indtag af olie, er det en god idé at være opmærksom på, hvilke andre fødevarer man istedet skal fokusere på for at dække sit daglige behov. Det er nemlig hovedsageligt olier så som solsikke-, raps- og olivenolie, der er den primære kilde til E-vitamin på en traditionel dansk kost.

– Hvordan og hvor meget?

Det anbefalede daglige indtag ligger i Danmark på mellem 8-10 mg (8 for kvinder, 10 for mænd). I USA lidt højere nemlig 15 mg.

E-vitamin findes i høj grad i fedtholdige plantefødevarer så som frø, kerner og nødder, i særdeleshed solsikkekerner, mandler og hasselnødder. I tabellen nedenfor kan i se, hvor meget der er i en række forskellige E-vitaminrige fødevarer som fx 20 g (svarende til en lille håndfuld) nødder, frø og kerner eller fx en portion avocado [1]:

E-vitamin

Portion Fødevare E-vitamin (RI)
20 g Solsikkekerner 7 mg (70%)
2 spsk Solsikkeolie 6 mg (60%)
20 g Mandler 5 mg (50%)
2 spsk Olivenolie 4 mg (40%)
100 g Spinat (kogt) 3,5 mg (35%)
20 g Hasselnødder 3 mg (30%)
2 spsk Peanutbutter 3 mg (30%)
½ Avocado 1 mg (10%)
100 g Mango 1 mg (10%)

Tilskud af E-vitamin ud over en almindelig multivitaminpille frarådes, da flere undersøgelser tyder på, at høje doser E-vitamin kan øge tendensen til blødninger og måske endda øge forekomsten af hjerneblødninger [2].

Referencer:

[1] kilde , [2] kilde

Tags , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

2 kommentarer til “E-vitamin

  1. […] E-vitamin […]