Surdejs grydebrød med fuldkorn

grydebrød

Mmmm … elsker vi ikke alle sammen duften af friskbagt brød om morgenen? Den første bid af et luftigt, sejt, sprødt og stadig varmt brød om morgenen er noget af det lækreste !

Men hader du også at få dej mellem fingre og negle, når du giver dig i kast med at ælte en våd og klistret dej på køkkenbordet? Jeg endte altid ud med et tørt eller fuldstændig fladt brød, fordi der enten var for meget eller for lidt mel i.

Det problem slap jeg af med, da jeg kom frem til opskriften på dette super nemme, hurtige og fejlfrie grydebrød, efter MANGE ganges justeringer hist og her. Jeg søgte mange gange forgæves efter et RIGTIGT fuldkorns grydebrød (du ved, sådan et med 50% fuldkorn) som samtidig var luftigt og lækkert. Det vil jeg påstå, at lige netop dette brød er – jeg synes ihvertfald i skal give det et skud !

Surdejs grydebrød med fuldkorn

Dette grydebrød er, som de fleste andre grydebrød, en lidt længere proces, end de fleste lige er vant til. Det kræver lidt planlægning, hvis man vil smække det på bordet kl. 8 lørdag morgen, hvis ikke man gider stå op kl. 5 for at bage brød altså (det har jeg gjort mange gange). Jeg giver jer derfor flere forskellige muligheder, så i kan speede processen lidt op og få brødet på bordet til tiden.

Veganske kanelsnegle af wienerbrødsdej
Vegansk røræg uden tofu

Serveret med en klat NATURLI’ smørbar, hjemmelavet vegansk røræg og et par af mine syndige kanelsnegle af wienerbrødsdej, har du et super godt udgangspunkt til en overdådig vegansk brunch. Brødet gør sig også fantastisk som bærer for min veganske “tunsalat”.

God bagelyst og velbekomme.

Opskrift på surdejsgrydebrød med fuldkorn

Surdejsgrydebrød med fuldkorn
Udskriv
Surdejsbrød med fuldkorn
Forb. tid
10 t
Tilb. tid
30 min
Tid i alt
10 t 30 min

Luftigt surdejsbrød med massere af fuldkorn bagt i en støbejernsgryde i ovnen for en ekstra saftig krumme og sprød skorpe.

Antal: 4 personer
Ret: Tilbehør
Forfatter: Maria - Planteæderen
Ingredienser
Våde ingredienser
  • Frisk gær på størrelse med en ært ca. 2g
  • cup* + 2 spsk. vand
  • 1 spsk. surdej, kan undlades
Tørre ingredienser
  • cup hvedemel
  • cup fuldkornsmel, (Jeg bruger en blanding af ½ cup rugmel, ½ cup havregryn og ½ cup grahamsmel)
  • 1½-2 tsk. salt
Drys til bordet
  • Hvedemel
  • Cornmeal
Fremgangsmåde
  1. Opløs gær og surdej i vandet i en stor røreskål

  2. Sigt de forskellige meltyper i en seperat skål (hvis du er doven ligesom mig kan du blande alle de tørre ingredienser og "piske" dem med et piskeris intil klumperne er væk) og bland saltet i.

  3. Hæld de tørre ingredienser over i skålen med de våde, og vend melet forsigtigt i. Stop så snart alt melet er vådt. Dejen må endelig ikke røres eller æltes for meget, da dette vil gøre brødet tungt og fladt. Dejen er meget våd og klæbrig!

  4. Dæk skålen med film og et viskestykke, og stil dejen ved stuetemperatur på køkkenbordet natten over.

Næste dag
  1. Når dejen er hævet færdigt drysses et køkkenbord** med RIGELIGT mel (hellere for meget end for lidt) og 1-2 spsk majsgryn og dejen hældes ud på bordet. Flad dejen ud med en våd spatel eller våde hænder og fold så én side ind mod midten. Fortsæt sådan indtil du har en "ble" (se step-by-step nedenfor)

  2. Oliér og drys en skål med mel og hæld dejen overi med sømmen NEDAD. Dæk skålen med et viskestykke og lad stå varmt 1½-2 timer.

  3. Efter 1½ time tændes ovnen på fuld varme (~300 grader celcius) varmluft og støbejernsgryden sættes i midten af ovnen. Lad gryden opvarme i 30-40 minutter (den skal være MEGET varm så have grydelapperne klar!)

  4. Når gryden er varmet godt op tages låget af og dejen hældes ned i midten af gryden med sømmen OPAD. Sæt låget på igen og placer gryden i midten af ovnen. Skru ovnen ned på 250 grader og bag brødet i 30 minutter.

Tips

*Til denne opskrift bruger jeg det amerikanske "cup"-mål. 1 cup svarer til ca. 240ml væske og 110g mel.
Er du utålmodig eller under tidspres kan du istedet stille dejen varmt (f.eks. tæt på en radiator eller i ovnen med ovnlyset tændt) i 5-6 timer eller indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse og overfladen er dækket med luftbobler. Tilsæt evt. 1 tsk sukker for at fremskynde processen lidt.
Jeg anbefaler dog den lange hævetid natten over.
Jeg har dog haft held med at undlade de 2-3 timers ekstra hævetid næste dag. Fold dejen til en ble i melet og smid den derefter direkte i den varme gryde og ind i ovnen. Resultatet bliver stadig lækkert !
** Du kan med fordel drysse et stort plastikspækbræt med mel og hælde dejen herpå, i stedet for direkte på køkkenbordet. Det vil også gøre det meget nemmere at flytte brødet efterfølgende, da det er en meget blød dej.

 

Surdejsgrydebrød med fuldkorn6

Surdejsgrydebrød med fuldkorn - hævet dej

Surdejsgrydebrød med fuldkorn - flad dejen ud
Surdejsgrydebrød med fuldkorn - dejen foldes

Surdejsgrydebrød med fuldkorn - dejen foldes
Surdejsgrydebrød med fuldkorn - dejen foldes

Surdejsgrydebrød med fuldkorn - dejen vendes på hovedet i gryden

grydebrød

Tags , ,

13 kommentarer til “Surdejs grydebrød med fuldkorn

  1. Hej Maria.
    Det brød ser fantastisk ud, jeg glæder mig til at bage det selv.
    To spørgsmål:
    1. Havregryn ~ bruges de hele gryn eller skal de males til mel?
    2. Hvor stor (liter) er gryden, du bruger?
    Bedste hilsner,
    Pernille.

    1. Hej Pernille !

      Jeg bruger hele, finvalsede havregryn til dette brød. Jeg oplever, at de “bløder” ud i dejen og at man derfor ikke behøves at male dem til mel først.
      Gryden jeg bruger forhandles ikke længere og jeg kan faktisk ikke huske, hvor mange liter den er på – jeg mindes, at den er på de omkring 4.2 liter. Jeg har før bagt dette brød i en stegeso af glas med et næsten lige så godt resultat. Jo større gryde du bruger, jo fladere et brød vil du naturligt få.

      Håber mit svar er brugbart. Held og lykke !
      Jeg glæder mig til at høre fra dig

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

      1. Jeg bruger også altid havregrynene som de er i dej, det fungerer fint.

        Mht gryden du bruger, er det en Creuset? Jeg må opstøve en støbejernsgryde, så jeg kan prøve mig frem med grydebrød.

        Tusind tak for svar og uddybning

        1. Det er en efterligning af en Le Creuset af mærket Cook & Baker, som jeg købte billigt på udsalg for et par år siden. Jeg har simpelthen søgt alle steder på nettet for at prøve at finde ud af, hvilken model og hvor stor en kapacitet den har. Nu har jeg prøvet at fylde min gryde med vand for at se, hvor meget den kunne rumme. Jeg kom op på ca. 3,5-4 liter, så det håber jeg, du kan bruge til noget.
          Jeg vil helt klart anbefale at du anskaffer dig en støbejernsgryde. Det er SÅ nem og lækker en måde at bage brød på, og så kan du jo selvfølgelig også bruge den til simremad og retter som skal hygge sig flere timer i ovnen. Måske du kan være heldig at finde en billigt i en genbrugsbutik?

          Rigtig god fornøjelse.

          1. Sikken service, hvor er du sød! Jeg vil kigge mig lidt om efter sådan en type gryde i cirka den størrelse. Måske på DBA eller netop en genbrugsbutik. Jagten er gået ind! Tusind tak for al din hjælp

  2. […] den fx som led i en tapazbuffet, eller som tilbehør til salat med en skive hjemmebagt brød. Peperonata er også særdeles velegnet som smørelse i burgere og sandwich, så lav gerne en stor […]

  3. […] den for dine gæster med en skive friskbagt brød og en god spansk olivenolie. Det vil med sikkerhed lede tankerne hen på små hyggelige spanske […]

  4. Awesome blog. I enjoyed reading it! Thank you!

    1. Thank you so much !

  5. […] blev serveret sammen med mit hjemmebagte surdejsbrød og snaskede kanelsnegle af wienerbrødsdej og der var ikke et øje […]

  6. […] kanelsneglene serverede jeg mit surdejsgrydebrød, amerikanske pandekager, vegansk bacon (“lækon“), tofu-frit røræg, som […]

  7. […] den oven på mit super nemme fuldkornsbrød , vend den i en kold pastasalat eller noget helt […]

  8. Det er et skønt brød,det vil jeg give min datter 100 procent ret i (selvom hun laver det for sjældent til mig 🙂 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

%d bloggers like this: