Karryret med ananas og blomkål

Her får i min opskrift på en sød, asiatisk inspireret karryret (“curry”) med kartofler, ananas og blomkål, med massere af smag, sødme og bid der smager godt HVER gang – og så er den ovenikøbet helt uden fedt !

Mine ugentlige aftensmåltider er som regel ret simple og hurtige at lave – en pastaret med pesto, kartoffelbåde med ketchup og salat eller noget andet nemt.

Når jeg er i rigtig gourmet/kokke-humør og jeg føler jeg har lidt mere tid i køkkenet, er det som regel asiatiske gryderetter jeg falder over. Der er bare et eller andet med mig og asiatisk mad ! Selvom de kræver lidt mere planlægning, er de alligevel nemme og hurtige at gå til, fordi de ofte bare skal passe sig selv. Det er egentlig kun snitte og pillearbejdet der kan være tidskrævende, men hvis man laver en stor portion har man til flere dage – og gryderetter bliver oftest kun bedre jo længere de står ! Et godt råd, hvis man som mig elsker asiatisk mad og agter at kaste sig ud i at lave retterne selv, er at have sine krydderier i orden. Jeg sparer ALDRIG på krydderier og har altid de gængse lige ved hånden.

Asiatiske retter består næsten altid af en fed sauce lavet på kokosmælk – forstå mig ret, jeg har INTET imod kokosmælk ! – og jeg ville derfor prøve at lave en ret der smager ligeså godt, bare uden kokosmælken, og jeg synes selv jeg er kommet ret godt i mål med denne low-fat version af en karryret.

God fornøjelse.

Curry-med-ananas-og-blomkål4

Curry med ananas

Vegansk curry med ananas og blomkål
Udskriv
Curry med ananas og blomkål
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
1 t
Tid i alt
1 t 30 min

Asiatisk inspireret sød karryret med kartofler, ananas og saftig blomkål - helt uden fedt men med massere af velsmag !

Antal: 4 personer
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk
Forfatter: Maria - Planteæderen
Ingredienser
Ovnblanding
  • 1/2 blomkål
  • 2-3 store gulerødder
  • 1 løg
  • 500 g kartofler
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. koriander, stødt
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. spidskommen, hele frø
  • 1 tsk. ingefær, stødt
  • ½ tsk. kardemomme
Karrypasta
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 knold ingefær
  • 1 forårsløg
  • Evt. friske koriander, stilke
Karryret
  • Lille håndfuld tørrede karryblade
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. sennepsfrø
  • Evt. 3 hele kardemommekapsler, tømt
  • 1 dåse ananas hakket
  • 1 dåse tomater, hakkede
  • 1 dåse bønner (kikærter, canellini, butterbeans, drænet og skyllet)
  • Evt. friske Korianderblade
Fremgangsmåde
Ovnblandingen
  1. Del blomkålen i buketter og skær dem i skiver. Skær ligeledes gulerødder, løg og kartofler i mundrette stykker - jo større, jo bedre. Vend alle grøntsagerne i krydderierne, fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen v. 200°C i ca. 30 minutter til de er møre og har fået farve (de må gerne være let brændte i overfladen).

Karrypasta
  1. Smid alle ingredienserne i en foodprocessor (alternativt kan det hele hakkes meget fint) og blend det godt. Skrab evt. siderne ned et par gange så det bliver en nogenlunde homogen masse.

Karryret
  1. Varm en stor gryde op (evt. en stor wok-gryde) over fuld varme og rist de tørre krydderier kort, indtil de begynder at dufte og poppe let. Tilsæt karrypastaen og steg et par minutter. Tilsæt evt. lidt vand så det ikke brænder på.

  2. Tilsæt ananas+saft, de hakkede tomater og bønner og kog op. Fyld evt. vand i den tomme dåse med hakkede tomater for at få det sidste med, og tilsæt det til retten.

  3. Sæt låg på og skru ned til lav varme. Lad simre i 20-30 minutter.

  4. 5 minutter inden servering tilsættes ovnblandingen. Skru op for blusset og kog retten op under omrøring. Tilsæt evt. friske korianderblade inden servering.

  5. Servér m. ris og top den evt. med ristede peanuts. 

Tips

Lav retten om formiddagen og lade den stå og trække i løbet af dagen - gerne et helt døgn - hvis du har tid.

Tags , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

%d bloggers like this: