Granola med banan & kokos

Modne bananer – naturens gave til mennesket. Gør du også storkøb af bananer og ender ofte ud med et hav af modne, leopardplettede bananer?
Hvis jeg ikke fryser dem ned, så laver jeg ofte denne lækre low-fat granola som er blot én ud af tusind lækre ting du kan bruge dem til. Slip fantasien løs !

Sund-banan-og-kokos-granola-3

sund-banan-og-kokos-granola
Udskriv
Granola med kokos og banan
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
30 min
Tid i alt
40 min

En lækker, sprød og glutenfri granola lige til at smide over sojayoghurten, bananisen eller alene med plantemælk.

Ret: Tilbehør
Forfatter: Maria - Planteæderen
Ingredienser
Våde ingredienser
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. sirup *
  • 1-2 bananer, modne
Tørre ingredienser
  • 5 dl havregryn, glutenfrie
  • 1 håndfuld mandler, grofthakkede
  • ½ dl kokosmel
  • ½ dl græskarkerner
  • ½ dl solsikkekerner
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. birkes
  • 2 spsk. hørfrø
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. salt
Topping
  • Rosiner
  • Andet tørret frugt
Fremgangsmåde
  1. Sæt ovnen på 175°C.

  2. Hvis din kokosolie er fast (hvilket den højst sandsynligt er i Danmark!) så varm den op i en lille skål i ovnen eller i mikroovnen. Bland derefter olie, sirup og banan. Tilsæt evt lidt vand.

  3. Hak mandlerne og bred dem ud på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen i ca. 5-10 minutter, indtil de dufter og er let gyldne. Du kan sagtens undlade dette trin men jeg anbefaler det stærkt da det virkelig sikrer, at mandlerne bliver ekstra sprøde og lækre.

  4. Bland de tørre ingredienser i en stor skål og tilsæt de våde ingredienser og rør det hele godt sammen. Tilsæt evt. mere vand eller sirup efter behag.

  5. Bred blandingen jævnt ud på bagepapiret og rist den i ovnen i ca. 30 minutter (vend rundt i blandingen 2-3 gange under bagningen) eller indtil det er flot gyldent og dufter himmelsk.

  6. Drys rosinerne over den varme granola og lad køle helt før du hælder den i en lufttæt beholder indtil næste granola-hold skal i ovnen (hvilket går hurtigere end man lige tror...)

Tips

*Du kan alternativt blende 3-5 dadler med lidt vand så du får en "daddel-pure".

Note

// Note til de hurtige: Blomsterhonningen på nogle af billederne skyldes blot, at jeg kreerede denne opskrift INDEN jeg blev veganer. Honningen kan sagtens erstattes af hvilket som helst andet dyrevenligt sødemiddel ! Jeg beklager fejlen.

Sund-banan-og-kokos-granola-1

Tags , , , , , ,

1 kommentar til “Granola med banan & kokos

  1. […] Jeg ser tit folk “fejle” ved at komme alt for meget væske i og dette ender ud i noget nærmere en smoothie end en is. Så nu har jeg sat mig for at lave en video for at vise jer, hvordan jeg laver min helt perfekte bananis. Cremet og luftig i konsistens, fuldstændig ligesom softice. Bare bedre ! Spis den som morgenmad, frokost, dessert, ja sågar aftensmad – for denne is ER sund og kan spise hele døgnet rundt. Top den evt. med frisk eller tørret frugt eller noget sprødt, som min banan og kokos granola. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.