Cremet bechamelsauce

4.84 fra 6 stemmer
Opskrift på vegansk bechamelsauce
Udskriv
Cremet bechamelsauce
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
10 min
Tid i alt
15 min

Opskrift på en lækker og cremet middelhavs-inspireret bechamelsauce. Perfekt i lasagnen, moussakaen eller noget helt tredje !

Antal: 1 portion (ca. 500 ml)
Ret: Tilbehør
Køkken: Græsk, Italiensk
Keyword: Kokosmælk
Forfatter: Maria - Planteæderen.dk
Ingredienser
  • 1 dåse kokosmælk (light eller fuldfed)
  • 1 mellemstor kartoffel*
  • 1 lille gulerod (kan udelades, tilføjer gullig farve)
  • 1 lille løg
  • 1 stor tsk. maizena / majsstivelse
  • 2 laurbærblade (tørrede)
  • ½ muskatnød (revet)
  • ½ bouillonterning (eller ½ tsk salt)
  • 1 knsp. sort peber
Fremgangsmåde
  1. Ryst dåsen med kokosmælk grundigt. Hæld 1/4 af indholdet i en lille skål og resten i en kasserolle. Skær kartoffel, gulerod og løg i små tern og tilsæt gryden sammen med laurbærblade, muskatnød, bouillon og peber.

  2. Bring gryden i kog, skru ned for blusset og lad småsimre under låg 10-15 minutter, indtil kartoflerne er helt møre.

  3. Fjern laurbærblade og blend grydens indhold med en stavblender, til det har en ensartet konsistens. Sæt gryden tilbage på blusset.

  4. Tilsæt maizenaen til skålen med kokosmælk og rør, indtil der ikke er nogle klumper. Hæld nu skålens indhold over i gryden og giv det et par minutters opkog, indtil saucen tykner.

  5. Smag bechamelsaucen til med mere salt, peber og muskat, og brug den fx i lasagne eller græsk moussaka. 

Noter

Lav bechamelsaucen dagen inden du skal bruge den, og stil den i køleskabet i en lufttæt beholder. Så når den at samle endnu mere smag, og den er klar til lige at smide i lasagnen eller moussakaen, når du skal bruge den !

* Bechamelsaucen kan sagtens laves udelukkende på kokosmælk, men kartoflen og grøntsagerne er med til at gøre det færdige resultat endnu mere fyldigt og autentisk.

Cremet vegansk bechamelsauce – OPDATERET!

Denne veganske bechamelsauce er fyldig, cremet og propfyldt med smag – præcis som vi kender den fra de klassiske middelhavsretter. Nem og hurtig at lave, baseret næsten 100% på wholefoods og tilmeld helt soya- og glutenfri, så hele den pukkelryggede familie kan spise med!

Brug den fx i min opskrift på vegansk græsk moussaka eller sammen med min ultimative “kødsovs” næste gang, du laver lasagne.

God fornøjelse og velbekomme.

Opskrift på cremet og "ostet" vegansk bechamelsauce
Bechamelsauce

– Jeg elsker at høre fra jer, når i giver jer i kast med mine opskrifter. Find mig på Instagram og Facebook @planteaederen, og #-tag mig i jeres kreationer eller skriv en kommentar i kommentarfeltet her på siden. Kommentarfeltet findes nedenfor, lige under opskriften. Her har du samtidig muligheden for at give opskriften stjerner fra 1-5. Din stemme er med til at udbrede det grønne budskab. Af hjertet tak ! 💚

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

21 tanker om “Cremet bechamelsauce

  1. Kan man udskifte muskatnød med noget?

    1. Hej Mathias.

      Jeg ville blot undlade det. Dog giver det en helt særlig smag til bechamelsaucen, som man ikke får andetstedsfra, så jeg vil klart anbefale, at du tilsætter det. 🙂

      De bedste hilsner
      Maria

  2. Tak for virkelig dejlig opskrift. Let tilgængelige med en cremet og lækker smag.

  3. Nem at lave, smager fantastisk Jeg tilføjer også lidt gærflager og det er bare prikken over i’et. Altid denne bechamelsauce jeg laver

  4. Dette er den bedst smagende bechamelsauce jeg har smagt. Jeg kan spise den alene med ske 🙂

  5. Så velsmagende, at det er svært at stoppe med at spise igen!!!!

  6. Hej Maria
    Jeg er helt ny i det mælkefrie univers – men kommer sovsen slet ikke til at smage af kokos?
    Mvh Christina

    1. Hej Christina.

      Velkommen i det mælkefrie univers!
      Jeg mener bestemt ikke, at sovsen her smager af kokos. Den er desuden afprøvet på flere kødspisere, som ikke har bidt mærke i kokos-delen.
      Grunden til dette er, at kokossmagen koges væk under tilberedningen. Også derfor er min ultimative veganske risengrød lavet på netop kokosmælk for at give den helt rigtige fede og cremede smag – helt uden smag af sandstrande og kokospalmer!
      Er man meget “kokosforskrækket” og kan smage den mindste smule kokos, kan jeg selvfølgelig ikke love, at sovsen ikke har en anelse kokossmag.

      Lad mig endelig høre, hvis du giver den et skud! 🙂
      God weekend.

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

      1. Sakset længere oppe i tråden.

        “Er man meget “kokosforskrækket” og kan smage den mindste smule kokos, kan jeg selvfølgelig ikke love, at sovsen har en anelse kokossmag.”

        Det mangler formentlig et “ikke” efter “sovsen”, for at sætningen giver den tiltænkte mening.

        Tak for gode opskrifter.

        1. Du er skarp, Preben.
          Tak for at gøre mig opmærksom. Fejlen er nu rettet 😉

  7. Hvad vil du anbefale istedet for kokosmælk (jeg er allergisk og kan ikke tåle kokos)

    1. Hej Linda.

      Jeg har kun prøvet at lave den med kokosmælk, så af den grund kan jeg ikke anbefale en specifik erstatning for dette. Jeg tror dog sagtens, at du kan lave den på en hvilken som helst anden type plantemælk eller plantefløde (fx soya eller havre).
      Alternativt kan du lave en opbagt sovs som denne fra Månebarnet.

      Lad mig endelig høre, hvis du giver dig i kast med det 🙂

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

  8. Er der et alternativ til majsstivelse?

    1. Hej Louise.

      Jeg har kun lavet den på Maizena, da det er min foretrukne jævner. Almindelig hvedemel eller kartoffelmel fungerer sikkert lige så fint, men nu ved jeg ikke præcis, hvorfor det er, at du vil have et alternativ til majsstivelse? Er det fordi, du vil undgå majs eller al mel generelt? Hvis du helt vil undgå mel, kan du blot undlade majsstivelsen og tilføje lidt ekstra kartoffel. De kogte kartofler kan sagtens alene gøre bechamelsaucen dejlig cremet og “ostet”

      Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

  9. […] den i en lasagne (med massere af cremet bechamelsauce), græsk mousakka, spaghetti bolognese eller som fyld til tortillas eller tacos. Mulighederne er […]

  10. Til min fødselsdag ville vi prøve noget andet end det traditionelle… så din mousakka med cremet bechamel souce kom i gang … var lidt problematisk… nåede at brænde den på… men reddede stumperne og fik en fantastisk middag ud af det…smiler

    1. Dejligt at høre Inge !
      Ja – der er jo altid lidt forskel på ovne, desværre. Godt at den smagte godt alligevel.

  11. Den fortjener en kommentar: hold nu op hvor smager det sindssygt godt. Du er genial 🙂 Nu glæder jeg mig bare til at prøve den i min lasagne!!! Mums.. God lørdag og knus til dig

    1. Hvor det glæder mig at høre, Stine ! Rigtig god dag til dig også og velbekomme. ^_^

  12. […] jo ikke nødvendigvis sundere. Jeg har derfor skiftet den fede, opbagte bechamelsauce ud med min cremede bechamelsauce der er baseret på kokosmælk og kartofler, og brugt linser istedet for oksekød. Alt dette […]