Bløde og luftige græske fladbrød

5 fra 7 stemmer
bloede-og-luftige-fladbroed-2
Udskriv
Bløde og luftige græske fladbrød
Forb. tid
3 t
Tilb. tid
5 min
Tid i alt
3 t 5 min

"Disse grillede fladbrød går med deres bløde og luftige indre perfekt til en græsk gyros eller som dyppelse til tzatziki, pesto eller hummus."

Antal: 8 store brød
Ret: Tilbehør
Køkken: Græsk
Forfatter: Maria - Planteæderen.dk
Ingredienser
  • 3 dl lunkent vand*
  • 10 g gær
  • tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • ca. 500 g hvedemel**
Fremgangsmåde
  1. Opløs gær, salt og sukker i vandet.

  2. Tilsæt melet (hold ca. 50g tilbage) og ælt dejen på maskine på lav hastighed indtil alt melet er vådt.

  3. Tilsæt olie og ælt dejen på høj hastighed indtil dejen slipper skålen, ca. 10-15 minutter. Tilsæt evt. den sidste rest mel, hvis dejen er for klæbrig. Du skal ende ud med en fast dej, der kun er en anelse klæbrig. Ikke våd !

  4. Lad dejen hæve tildækket et varmt sted til dobbelt størrelse, ca. 2 timer.

  5. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 stykker. Tril dem hurtigt til boller og lad dem hæve 30 minutter under et viskestykke.

  6. Tænd en grillpande (eller alm. tykbundet pande) op på høj varme. Drys bordpladen let med mel. Find en kagerulle frem og rul én bolle til et rundt fladbrød med en tykkelse på ca. ½ cm. Brug så lidt mel til udrulningen som muligt. Fladbrødene må godt klæbe let til bordpladen, så længe de ikke går i stykker når du løfter dem op. Bag fladbrødet indtil små luftbobler dækker overfladen, ca. 1 minut. Vend brødet og bag det yderligere 1 minut. 

    Imens fladbrødet bager, ruller du næste fladbrød ud så det er klar.

  7. Dæk de færdige fladbrød tæt med staniol, så de holder sig varme og fugtige. Det er vigtigt at dække det tæt, så dampen ikke slipper ud. Dampen er vigtig for, at fladbrødene holder sig bløde og dermed ikke tørrer ud.

Noter

* Erstat evt. lidt af vandet med noget vegansk yoghurt for et endnu lækrere resultat. Hvis du har tænkt dig at lave tzatziki til dine fladbrød, kan du fint bruge det afdryppede vand der er tilovers, efter du har drænet yoghurten. Spæd blot op med lidt ekstra lunkent vand til du når 3 dl væske i alt.

** Erstat evt. 150-200g af melet med fuldkornsmel. Du får stadig nogle dejligt bløde og luftige fladbrød ud af det. Bland fuldkornsmelet i, og lad det stå og trække 5 minutters tid. Tilsæt olivenolie og herefter 2/3 af hvedemelet og kør dejen på maskine. Du skal muligvis bruge lidt mindre hvedemel end normalt, da fuldkornet suger en del vand. Du skal ende ud med en fast dej der slipper skålen, men som stadig klæber en anelse når du rører ved den. 

Bløde og luftige græske fladbrød – instruks

Bløde og luftige fladbrød
Bløde og luftige fladbrød
Bløde og luftige fladbrød
Bløde og luftige fladbrød

Pande-grillede græske fladbrød

Disse pande-grillede fladbrød er essentielle som tilbehør til sommerens grillaftener. Med deres bløde, luftige og seje indre, passer de perfekt til en græsk gyros eller som dyppelse til tzatziki, pesto eller hummus.

Fladbrødene er lavet på en gærdej tilsat en god olivenolie, som gør dem bløde og smidige. Med en køkkenmaskine (eller de bare næver), en smule forberedelsestid, tålmodighed og en tilberedningstid på under 5 minutter, har du det perfekte tilbehør til et væld af lækre retter.

Velbekomme.

bloede-og-luftige-fladbroed-2
Vegansk græsk gyros med karameliseret auberginefyld

– Jeg elsker at høre fra jer, når i giver jer i kast med mine opskrifter. Find mig på Instagram og Facebook @planteaederen, og #-tag mig i jeres kreationer eller skriv en kommentar i kommentarfeltet her på siden. Kommentarfeltet findes nedenfor, lige under opskriften. Her har du samtidig muligheden for at give opskriften stjerner fra 1-5. Din stemme er med til at udbrede det grønne budskab. Af hjertet tak ! 💚

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

17 tanker om “Bløde og luftige græske fladbrød

  1. Min mor og jeg elsker denne opskrift det var mit første bagværk uden nogen somhelst hjælp.

    Men nu vi i tvivl? Skal de stå på bordet eller i køleskab de overskydende?

    1. Hvor er det godt at høre, Michella!

      Hvis brødene skal bruges inden for de næste 1-3 dage, ville jeg blot opbevare de færdige brød i en lufttæt pose ved stuetemperatur.
      Skal brødene holde sig lidt længere, ville jeg komme dem på køl. Brødene er som hovedregel først dårlige, når der kommer synligt mug på.
      Og skal de holde sig rigtig længe, ville jeg smide i fryseren. Der holder de sig friske i LANG tid! 🙂

      Varm blot brødene op inden du spiser dem, da de ellers kan være lidt kedelige. Ovn, brødrister, pande, mikroovn er alt sammen fint.

      Jeg håber, det var svar nok.

      De bedste hilsner
      Maria

  2. Hej
    Sidste weekend hos min moster og onkel fik vi din gyros opskrift med fladbrød. Det var super lækkert. Den vil jeg kopiere til mine børn i weekenden. Min søn kan ikke tåle hvedemel. Hvordan tænker du at jeg bedst erstatter det?
    Pft Kikki

    1. Glemte lige stjerne. Den er så god!

    2. Kære Kikki.

      Tak for din besked og fine tilbagemeldelse. Skønt at høre, at mine gyros faldt i god jord! 🙂

      Jeg er desværre ikke særlig ferm i gluten- og hvedefrit brød, og jeg har ikke nok viden omkring hverken cøliaki eller hvedeallergi til at give dig et endegyldigt svar på dit spørgsmål. Hvis din søn tåler spelt, ville jeg blot erstatte hvedemelet i opskriften med fintsigtet speltmel. Hvis han er glutenallergiker, må jeg desværre være dig svar skyldig, da jeg simpelthen ikke har erfaring med glutenfrit brød. Måske du kan google “Glutenfrie fladbrød/naanbrød” eller der findes nogle færdiglavede glutenfrie pita/fladbrød, man kan købe i butikkerne? Alternativt er der jo altid den mulighed at servere ris, bulgur, ovnbagte sødekartofler, kartoffelmos m.m. til auberginefyldet i stedet.

      Beklager, at jeg ikke kan hjælpe dig videre.
      Jeg håber, at du finder en opskrift, så din søn også kan få glæde af retten! 🙂

      De bedste hilsner
      Maria

  3. Meget lækre brød – og et godt fif med at dække dem til så fugtigheden bevares.

    Bedste pandebrødopskrift jeg er stødt på.

  4. De græske fladbrød er super lækre Familien var ellevilde. Skal snart laves igen med ramsløgs pesto til❤

  5. Møg lækre!

  6. […] den for dine gæster med en skive friskbagt brød eller græsk fladbrød og en god spansk olivenolie. Det vil med sikkerhed lede tankerne hen på små hyggelige spanske […]

  7. […] typisk som tilbehør til brød, men kan også sagtens bruges som dip fx til sprøde kartoffelbåde, græske fladbrød eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter […]

  8. Den allerbedste opskrift på de lækreste og lufrigste fladbrød, jeg er stødt på nogensinde – tak for det.

    1. Hej Charlotte.

      Hvor er det dejligt at høre. Tusind tak for respons!
      Ha’ en dejlig dag.

      De bedste hilsner
      Maria // Planteæderen

  9. […] eller imponér gæster og familie og servér den sammen med min hjemmelavede veganske tzatziki og bløde og luftige græske fladbrød for den fuldendte græske menu. Og kan du slet ikke få nok af græsk mad, må du endelig ikke gå […]

  10. […] dem som de er eller servér dem sammen med fx hjemmelavet tzatziki, græske fladbrød og krydrede brasekartofler for den fuldendte græske […]

  11. […] er det karameliserede auberginefyld serveret i bløde grillede fladbrød, ledsaget af sprøde ovnbagte fritter og en lækker cremet tzatziki, så du opnår den helt […]

  12. […] ikke mindre lækker af denne grund ! Nyd den som en spread på hjemmebagt brød, som en dip til græske fladbrød eller som del i en overdådig […]

  13. […] fx at servere den som tilbehør til fladbrød, ovnbagte fritter eller i en græsk […]