Autentisk spansk grøntsagspaella

Grøntsagspaella

Vegansk paella – en farveeksplosion af grøntsager

Skyd sommeren i gang med denne farveeksplosion af en grøntsagspaella. Den er propfyldt med friskhakket persille, citron og farverige grøntsager, der sammen med de nori-marinerede svampe bringer os i retning af en autentisk spansk seafood paella.

Servér den for dine gæster med en skive friskbagt brød og en god spansk olivenolie. Det vil med sikkerhed lede tankerne hen på små hyggelige spanske tabernaer i Middelhavets sol.

Meget mere er der vidst ikke at sige om denne veganske paella. Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

¡Buen provecho! – Velbekomme

Ingredienserne til autentisk spansk grøntsagspaella

5 fra 1 stemme
Autentisk spansk grøntsagspaella
Udskriv
Autentisk spansk grøntsagspaella
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
40 min
Tid i alt
1 t

Tag en tur til sydens sol med denne veganske og autentiske spanske grøntsagspaella med marinerede svampe, grillede majs og massere af frisk persille og citron.

Antal: 4 personer
Ret: Hovedret
Køkken: Middelhavet, Spansk
Forfatter: Maria - Planteæderen
Ingredienser
  • 200 g økologiske svampe
  • 1 gulerod
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 citron
  • 1 dåse flåede tomater
  • 100 g ærter eller edamamebønner
  • 1 hel majskolbe (alternativt 100 g majs)
  • 4 dl risottoris, Arborio
  • 8 dl grøntsagsbouillon
Marinade
  • 1 spsk soyasauce
  • 1 tsk olie
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 tsk eddike
  • 1 knsp. røget paprika
  • 1/2 pulveriseret sushi nori ark (Kan undlades. Er med til at give en fisket smag)
Krydderier
  • 1 tsk sød paprika
  • 1/4 tsk røget paprika
  • 1/2 tsk sort peber
  • ½ tsk gurkemeje (Eller safran, hvis du er fin på den)
  • 1 spsk soyasauce
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål og stil den til side.

  2. Rens svampene og skær dem i tynde skiver. Hak gulerod, løg og rød peber i fine tern. Nip persillebladene af stilkene og gem dem til senere. Hak stilkene fint. Pres saften fra ½ citron og gem til senere.

  3. Varm en stor tykbundet wokgryde eller pande op over medium-høj varme. Steg svampene i den tørre gryde indtil al væde er fordampet. Tilsæt marinaden og steg svampene hurtigt (20-30 sekunder ved høj varme burde være rigeligt), så de ikke brænder på. Hæld svampe og overskydende marinade tilbage i skålen.

  4. Tilsæt gulerødder, løg, persillestilke og rød peber og steg ved høj varme indtil de har taget farve og løgene er gennemsigtige. Pres hvidløgene i en hvidløgspresser og tilsæt dem sammen med sød paprika, røget paprika, sort peber og gurkemeje. Steg et par minutter eller indtil krydderier og grøntsager begynder at brænde let fast til bunden af panden (det giver god smag til retten).

  5. Tilsæt flåede tomater og mos tomaterne let med en spatel. Tilsæt risottoris og steg et par minutter. Tilsæt bouillon, citronsaft, soyasauce, sukker, salt og halvdelen af de stegte svampe. Giv det hele en hurtig omrøring og et opkog, og sæt så låg på og skru ned på lav varme. Lad retten simre under låg i 20-30 minutter indtil risene er møre.

  6. Tilsæt ærter, hakket persille og majs (grillet majs: træk bladene tilbage og fjern "skægget" på majskolben. Fold bladene tilbage og lad kolben trække i en skål vand i 20 minutter. Steg på en grillpande i ca. 20 minutter. Vend majsen undervejs. Det passer perfekt, at stege majsen imens risottoen simrer) og lad retten hvile et par minutter under låg inden servering.

  7. Pynt retten med de resterende svampe, lidt friskhakket persille og citronskiver.

Tags , , , , , ,

1 kommentar til “Autentisk spansk grøntsagspaella

  1. Fantastisk ret! Utroligt nem at lave og mætter i virkelig lang tid. Hver ingrediens giver sin egen smag, så hver skefuld har en lidt anderledes amag end den forrige! Vil helt sikkert lave retten igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du 2 minutter? Så bedøm opskriften med stjerner fra 1-5. Husk samtidig at skrive en kommentar, da stjernerne ellers ikke vil blive registreret. På forhånd mange tak for hjælpen.

%d bloggers like this: